23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Robusthed er afgørende

Nyt Hospital Nordsjælland har stor fokus på risikostyring og udvidelsesmuligheder
























Kontrol af budget























Nyt Hospital Nordsjælland (NHN) får en - for danske supersygehuse - nyskabende firkløverform præget af lys, korte gåafstande og respekt for ny viden om patient- og personaletrivsel, mener hospitalsledelsen. ArkByg slutter her sit fokus på den ingeniørkritik, der, startende med et indlæg i Politiken, har betvivlet, om arkitekturen tager tilstrækkelig hensyn til funktion. Det gør vi med et interview med projektdirektør på NHN, Henrik Schødts: Kan det nye sygehusdesign besværliggøre brug af standardinventar? ”De kommende rum har regulære proportioner, som ikke indikerer særligt behov i forhold til inventarløsninger. De steder, hvor der indvendigt er store kurver, optages de i åbne områder, teknikarealer, skakte og så videre. Bent Johannsen (sygehusingeniøren, der frygter, at NHN bliver dårligt fungerende, red.) undervurderer nok bygningens udstrækning i forhold til de fire kurvede vinger, som i øvrigt primært markeres i et artikuleret dæk mellem de to tunge planer og de to øverste lette præfabrikerede, og i søjlerækken i facaderne. Alle facader består af rette flader”, siger Henrik Schødts. Hvad har bygherre og sygehusledelsen gjort for at arkitekterne, især Herzog & de Meuron, ikke, som med projektet for Elbphilharmonie i Hamburg, medvirker til at overskride tid og budget? ”Jeg kender ikke sagen i Hamborg konkret, så den kan jeg ikke udtale mig om. Men Herzog & de Meuron har i mere end 35 år bygget over 400 projekter over alt i verden. Vi har derfor en klar forventning om, at de også kan håndtere denne sag. Han påpeger, at projektet arbejder med en række elementer i projektledelse i forhold til arkitekternes ydelser. ”Blandt andet sker der ved hvert faseskifte, og løbende, en kontrol af projektets anlægsbudget. Det arbejde involverer også projektets bygherrerådgiver, som herigennem sikre en byggeteknisk kompetence i budgetgranskningen. Projektet arbejder også systematisk med risikostyring, hvor projektets nøgleaktører, herunder totalrådgiver, arbejder løbende med at identificere og håndtere projektets risici. Derudover er der indbygget en række mekanismer i kontrakten med totalrådgiver, som understøtter fokus på budgetoverholdelse”, siger Henrik Schødts til ArkByg. Hvor er der taget højde for fleksibilitet, altså at sygehuset skal kunne ændres i takt med nye teknologier, nyt udstyr og måske behov for flere patienter i fremtiden? ”Projektet har hele tiden arbejdet med stort fokus på fleksibilitet Derfor havde vi i konkurrenceprogrammet dedikeret et kapitel til netop robusthed, et element, som deltagerne i projektkonkurrencen konkurrerede og blev bedømt på”, siger han, og tilføjer: ”Konkret betyder det, at der arbejdes dels med en fleksibilitet i forhold til udvidelse af arealet. Her er der indlagt muligheder for at udvide arealet med op til 50 procent på de teknologi- og omkostningstunge områder som for eksempel billeddiagnostik. Dels med at sikre let adgang for udskiftning af det ofte meget tunge udstyr. I øvrige områder arbejdes der med mulighed for 20 procents udvidelse”, siger projektdirektøren, der understreger, at intern robusthed er vigtig for driften: ”Her er standardiseringskonceptet meget afgørende. Det betyder, at de langt fleste rum kan skifte funktion, uden at der sker driftstab. Kliniske områder kan udvide på bekostning af ikke-kliniske områder og omvendt. I sengeområder og ambulatorier får specialerne mulighed for at dele funktioner og rum ud fra skiftende behov”.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.205