I landets største byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense er der nu så stor rift om de gode boligudlejningsejendomme, at investorerne sænker deres afkastkrav.
I forhold til obligationer og aktier anses investeringer i boligejendomme for sikre, da ekstremt lav tomgangsrisiko i de store byer giver stor driftssikkerhed, samtidig med at lejeindtjeningen er inflationsreguleret. Og det er især disse faktorer frister investorerne, som er villige til at handle til ganske lave afkastniveauer for at få fat i de gode investeringsejendomme, viser en ny markedsrapport fra Nybolig Erhverv.