23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Regnskaber - uge 41

JC Nedrivning A/S

JC Nedrivning A/S fra København, havde i regnskabsåret 2014/15, der sluttede 30. april, en fremgang i bruttoresultatet på 10 procent til 8,2 mio. kroner sammenlignet med forrige regnskabsår.

Da personaleomkostningerne samtidig faldt med cirka 615.000 kroner, blev forrige regnskabsårs underskud vendt til et overskud på 561.392 kroner efter skat.

Afkastningsgraden blev forbedret fra -8,9 procent i forrige regnskabsår til 11 procent i det seneste regnskabsår, hvilket naturligvis skyldes fremgangen i det primære driftsresultat.

Egenkapitalandelen er også forbedret fra 10,1 procent til 27 procent på grund af en kraftig vækst i egenkapitalen, hvilket ikke så meget skyldes det overførte nettoresultat som, at der er sket en kapitaludvidelse i form af overkurs ved emission.

JC Nedrivning A/S
1.000 kr.
2013/142014/15
Bruttofortjeneste7.4768.224
Afskrivninger-643-504
Primært driftsresultat-664838
Finansielle poster, netto-80-89
Ordinært resultat-744750
Skat302-188
Nettoresultat-442561
Omsætningsaktiver6.4946.998
Kortfristet gæld6.7315.515
Egenkapital7592.061
Balance7.4907.638



Strøm Hansen A/S

Strøm Hansen A/S fra Aalborg, der er leverandør af el- og systemløsninger, havde i regnskabsåret 2014/15, der sluttede 31. januar, en fremgang i bruttofortjenesten på godt 10 procent til 98,9 mio. kroner sammenlignet med forrige regnskabsår.

Alligevel var både det primære driftsresultat og nettoresultatet mindre end i regnskabsåret 2013/14. Det skyldes, at personaleomkostningerne voksede med 12,8 mio. kroner til 87,2 mio. kroner i det seneste regnskabsår sammenlignet med året før.

Det gennemsnitlige antal beskæftigede steg da også fra 190 personer i 2013/14 til 198 i 2014/15. Selskabet skriver, at det seneste regnskabsår har været præget af stigende aktivitet, og at resultatnedgangen kan henføres til enkeltstående projekter.

Afkastningsgraden er forringet fra 17,8 procent i 2013/14 til 12,3 procent i det seneste regnskabsår. Egenkapitalandelen er derimod på næsten samme niveau, nemlig 38,3 procent i 2013/14 og 38,1 procent i 2014/15, hvilket skyldes en nedgang i balancesummen.

Strøm Hansen A/S
1.000 kr.
2013/142014/15
Bruttofortjeneste89.76698.890
Afskrivninger-2.767-3.090
Primært driftsresultat12.6418.598
Finansielle poster, netto-179-378
Ordinært resultat12.4628.219
Skat-3.121-1.886
Nettoresultat9.3416.333
Omsætningsaktiver54.80252.878
Kortfristet gæld32.61933.242
Egenkapital27.24626.579
Balance71.08469.715

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|