23948sdkhjf

Sydlandsk bjergby midt i Vanløse

Tegnestuen Polyform har I Vanløse arbejdet med lokalplansgrundlag og design af eksotisk klingende boliger på 15.000 kvm - baseret på præfabrikerede træmoduler
I fremtiden kan Vanløse-borgerne shoppe, spise og bo på ét og samme sted.

Arkitektvirksomheden Polyform har igennem det sidste år arbejdet med design af boliger oven på det genoplivede Galleria shoppingcenter, så den nye bydel opføres 12 meter oppe i luften med grønne byrum, uforlignelig udsigt og helt uden biler – ”en sydlandsk bjergby midt i Vanløse med et væld af indkøbsmuligheder et par trappetrin fra døren”, som tegnestuen beskriver projektet.

Udviklingen af Galleria har været i gang siden 2010, men i 2012 gik byggeriet i stå på grund af manglende kapital.

Sidste år overtog investeringsselskabet Solstra Capital Partners det halvfærdige centerbyggeri i partnerskab med Tristan Capital Partners.

For at skabe et økonomisk bæredygtigt byggeri har Solstra fundet inspiration i de populære traditionelle bymiljøer som Københavns Sankt Hans Torv og Elmegade, hvor beboerne har alle muligheder for at gå på café, klare indkøb og ærinder lige udenfor døren.

Mulighedernes lokalplan

Polyform blev inviteret ind i samarbejdet om at skabe et lokalplansgrundlag for et byggeri med et mix af funktioner.

”Vi har på den måde udviklet en ny lokalplan, der nu giver mulighed for at bygge boliger på toppen af centeret og udviklet boligkonceptet, hvor lette præfabrikerede træmoduler sikrer, at vi kan bygge ovenpå den eksisterende bygning”, lyder det fra tegnestuen, der håber, at resultatet er et projekt, som lever hele døgnet rundt.

Galleria vil efter planen få et livligt shopping-mylder om dagen og hen imod aften vil bjergbyens 15.000 kvm boliger lyse op og familierne indtage de højtliggende byrum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141