Energibyggeri retter sig mod fremtiden
Nybyggeri og renoveringer udgør i stigende omfang et tæt samarbejde mellem byggeriets aktører - hvor ikke mindst arkitekterne lægger strategier for at byde ind med deres løsninger midt i den nødvendige teknik
Trivsel og indeklima
Godt lys og materialer
At give noget tilbage
De nye tider er kommet til byggebranchen. Der bliver tænkt i flere helhedsløsninger, ikke mindst på energiområdet, og selv om der fortsat skal slibes mange kanter af i samarbejdet mellem bygherrer, entreprenør, arkitekt og ingeniør, er der stigende vilje til samarbejde og videndeling. Ikke mindst motiveret af de 2020-krav til byggeriet, som er en realitet, og de mere langsigtede 2050-krav, der måske skal gøre Danmark fossilfrit. Men energibyggeri skal munde ud i mere end et godt varmeregnskab. Det mener Rubow Arkitekter, der gennem årene har stået for en række innovative nybyggerier og renoveringsprojekter, der sidestiller trivsel, fin varmeøkonomi og godt indeklima, herunder arkitektur, der lukker så meget lys ind som muligt, uden at bygningerne bliver overophedede. ”Når man skal skabe et godt energibyggeri, kræver det mange tekniske løsninger. Men også krav til os som arkitekter om, at vi arbejder med bæredygtighed ud fra et bredt parameter, så vi ikke kun bruger tid på den nødvendige mekaniske ventilation og andre områder, hvor ingeniører fylder meget i moderne byggeri”, siger arkitekt og partner Susanne Hansen, Robow Arkitekter. Tegnestuen er blandt andet kendt for Plusenergiboligerne i Lisbjerg ved Aarhus, der efter planen skal være selvforsynende med energi, for Ladegårdsparken i Holbæk, der er kendetegnet ved en større (social) renovering og tiltag som nye altaner og solceller, samt for Engskovskolen ved Holbæk, der med sin gennemgribende renovering og udbygning har skabt lys og luft for elever og ansatte. ”Som arkitekter vil vi jo meget gerne byde ind med gode løsninger på lysindfald og materialer i god kvalitet. Derfor er det vigtigt, at disse løsninger på linje med de tekniske, tænkes ind fra starten af en projektering”, siger Susanne Hansen. De tre projekter, Lisbjerg Ladegårdsparken og Engskovskolen er på hver deres måde kendetegnet ved helhedsløsninger, der giver noget tilbage til både samfund og natur og som i langt højere grad end tidligere sikrer sig mod forurening, spild og energifråds. For Engskovsskolens vedkommende er Cradle-to-cradle-principper tænkt ind i miljøprofil og CO2-aftryk, og materialernes genanvendelighed og livscyklus blevet en aktiv del af renoveringen - på linje med arkitektonisk merværdi som for eksempel brandingværdi og økonomisk bæredygtighed som for eksempel energiforbrug og rentabilitet. For det ambitiøse projekt Lisbjerg Plusenergihuse, hvis 50 boliger efter planen er færdige næste år, gælder det ligeledes, at den miljømæssige, den økonomiske og den sociale bæredygtighed bliver tænkt ind allerede før første spadestik. Lisbjerg-boligerne, der har en anlægssum på 85 mio. kroner, ”vender tilbage” til tidligere tiders landsbyskala, der med udgangspunkt i praktiske boliger muliggør mange forskellige boformer og familierelationer.
BREAKING