23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Danske byggevarer er populære i nabolandene

Den danske byggevareeksport er steget med knap fem procent i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år

Danmark eksporterede i første halvår af 2015 varer for i alt 322 mia. kroner. Det er en stigning på fem procent i forhold til samme periode sidste år, og byggevareeksporten følger godt med og er øget med 4,9 procent. Det svarer til eksport af byggevarer for 20,5 mia. kr.

”Går vi tættere på tallene, kan den positive udvikling tilskrives udviklingen i indeværende år. Byggevareeksporten har haltet, og eksporten er kun steget med 1,2 procent over de seneste tolv måneder”, siger branchedirektør Jette Snoer, Danske Byggematerialer, i en pressemeddelelse.

Tyskland trækker læsset

Det er afgjort Tyskland, som trækker læsset, ligesom der er en en positiv udvikling for Kina og USA, men det dækker for størstedelens vedkommende over elementer som pumper og maskindele.

I Tyskland er vækstmotoren derimod boligbyggeriet, hvor særligt etagebyggeriet i de store byer har en positiv afsmitning på efterspørgslen efter danske byggekomponenter.

”På positivsiden skal man faktisk også regne Storbritannien, da det fald, der er sket, primært skyldes mindre efterspørgsel på stålvarer som for eksempel vindmøller. Derimod udviser varegrupperne vinduer og døre en pæn stigning, og der er derfor god grund til optimisme på det område i lyset af store britiske ambitioner på renoveringsområdet, og vores vinduesproducenter er i dag meget opmærksomme på det britiske marked, fortæller Jette Snoer.

Sverige stagnerer

I Sverige er byggevareeksporten for det første halvår 2015 stagnerende, og konjunktursituationen er ligeledes ikke stabil.

”Men vi tror på, at danske byggevareeksportører bør holde fast i opmærksomheden på det svenske marked, som har potentiale til at udviklet sig frem mod et pænt niveau. Det gælder i endnu højere grad Norge, hvor der er stigende byggeaktivitet efter en lidt sløj periode”, siger Jette Snoer.

brahe
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02