Det går rigtigt stærkt for entreprenørerne i den lille niche diamantskæring- og boring. Der meldes generelt om travlt hos de 30 medlemmer af sektionen i Dansk Byggeri.
Poul Andersen, der er forretningsfører for sektionen i Dansk Byggeri, siger på vegne af formanden for sektionen, Jeanette Brandt:
”Der er klart meget travlt lige nu. Og der er så travlt, at vi faktisk har en færdig certificeringsordning, der ligger klar, og hvor vi blot mangler, at virksomhederne begynder at implementere den, men netop travlheden gør nok, at det kniber med at nå det nogle steder”, forklarer han.