23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Fortsat konkurrence

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

De statslige bygherrer melder ud, at der fortsat er stor konkurrence blandt de danske anlægsentreprenører, og det på trods af de mange store opgaver, der er i gang i disse år.

Det betyder jo, at mætningspunktet endnu ikke er nået, og at der dermed ikke er nogen grund til at råbe op om flaskehalse.

Når viljen og evnen er der til at byde ind på opgaverne, så er det fordi branchen fortsat er sulten efter arbejde.

Der er fortsat meget forskel på, hvordan ordreindtagelsen er hos virksomhederne, ikke mindst er denne forskel regional, sådan forstået, at hovedaktiviteten ligger i kraftcentrene omkring de store byer. Længere ude er det væsentligt forskelligt, og mange mangler arbejde.

Når der så alligevel er konkurrence på anlægsområdet, kan det skyldes det at flere af de provinsielle virksomheder nu søger mod byerne for at byde ind, så på denne måde udnyttes kapaciteten. Men det stiller krav til større mobilitet i virksomhederne, der skal køre længere efter arbejdet.

Trods alt er det positivt, at der er gang i tingene, men det er jo måske en stakket frist, for alle konjunkturfremskrivninger viser, at anlægsaktiviteten vil falde noget i de kommende år. Samtidig har vi en regering, der har meddelt, at man vil stramme finanspolitikken.

Det kan godt være, at der er signaler om flaskehalse, men der må ikke komme en modreaktion i form af for stor opbremsning, for så giver det for alvor bølgeskvulp. Og det er besværligt, og ikke mindst fordyrende for branchen, der hele tiden skal geare op og ned.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109|instance-web04