Rigtigt mange vejarbejdere lever livet farligt. For farligt.
En landsdækkende kontrol ved 95 forskellige vejarbejder i sidste uge afslører alvorlige brister i sikkerheden for de vejarbejdere, der arbejder med trafikken som nærmeste nabo.
I forbindelse med 65 af de 95 vejarbejder udstedte Arbejdstilsynet forbud og strakspåbud. I fem tilfælde var forholdene så alvorlige, at Arbejdstilsynet standsede arbejdet.