Drop sparekrav til arkitekter

Stærkt internationalt ry















Få midler til forskning



















Lad sparekniven blive i skuffen. Så enkelt kan indholdet i et ”bekymringsbrev”, skrevet af arkitektfagets organisationer, sammenfattes. Arkitektforeningen, Design Denmark, Forbundet Arkitekter og Designere samt Danske Arkitektvirksomheder har sammen underskrevet brevet til uddannelses- og forskningsminister Esben Lund Larsen (V) , med det formål at få ham til at revidere regeringens planer om dimensionering og besparelser på arkitekt- og designuddannelserne. Nedskæringerne vil især gå ud over forskningsmiljøerne og basisomkostninger til værksteder og laboratorier, mener de. Baggrunden er meldingen i august fra regeringen om, at man ikke længere vil friholde det kunstneriske uddannelsesområde for sparekravet på to procent i det offentlige, den såkaldte grønthøstermetode. ”Vi er meget overraskede over, at udmeldingen lander midt i en god dialog med ministeren om at forbedre, styrke og koncentrere vores uddannelser, og vi synes, regeringen gambler med fremtidens kunstneriske arkitekt- og designuddannelser,” siger rektor ved Arkitektskolen Aarhus, Torben Nielsen, der også er formand for rektorsammenslutningen for arkitekt- og designskolerne i Aarhus, Kolding og København, til arkitektforeningen.dk. Arkitektforeningens direktør, Jesper Pagh, har i et debatindlæg kaldt den varslede dimensionering en ”detailregulering baseret på fejlagtige antagelser og opfordrer ministeren til i stedet at give større frihed til arkitektskolerne, som igennem mere end 250 år har skabt grundlaget for det stærke internationale brand, dansk arkitektur er i dag. Han og de øvrige organisationer påpeger, at færre arkitekter ikke giver flere ingeniører, og at man bør undgå hovsaløsninger, skabt ud fra et forældet øjebliksbillede, der vil underminere den høje eksportværdi, dansk arkitektur besidder. Eksporten på området stiger og Dansk Industri efterlyser endnu flere rådgiverkompetencer inden for blandt andet designrådgivning. Oven i det topper de tre uddannelsesinstitutioner internationale lister over verdens bedste arkitektur- og designskoler og er kendetegnet ved at være unge elite- og forskningsinstitutioner, som i forvejen har få midler til forskning. ArkByg har desuden tidligere beskrevet, at arkitektfagets organisationer og skoler nu i stigende grad imødekommer branchens udtalte behov for flere praktiske kompetencer og overbygningsforløb, der på kort tid kan skærpe yngre arkitekters viden og praksiserfaring. I foråret 2016 bliver en efteruddannelse, med navnet +2, således en realitet. Den skal give relativt nyuddannede arkitekter fraskolerne i København og Aarhus - som har op til fem års anciennitet og er ansat i en arkitektvirksomhed - viden og redskaber til at praktisere som arkitekt. Eller med andre ord bane en hurtig vej til forståelse af fagets betingelser, samarbejdsrelationer, forretning og projektstyring – viden, som det kan tage år og koste dyrt at erfare. Det var før ArkBygs deadline ikke muligt at få en kommentar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.