Dansk infrastruktur er flot og imponerende. Nye projekter skyder løbende op og er med til at give indtrykket af, at der er styr på tingene. Men projekterne koster også penge, som oftest tjenes hjem igen via brugerfinansiering. Det gælder for eksempel Storebæltsbroen, der siden indvielsen i 1998 har været en kæmpesucces med hensyn til mobilitet over landsdelene.
Men prisen for en passage er høj, og den er faktisk for visse billetformer højere end den er, når man krydser Øresundsforbindelsen til nabolandet. Sammenkoblet med, at man beder danskerne om at være mere mobile, bør man overveje at sænke afgifterne for at passere.
For vi har nemlig hårdt brug for mere mobilitet, og konkurrenceevnen skævvrides, fordi virksomhederne skal indregne store summer til bropassage for erhvervskøretøjerne, hvis de skal arbejde på den ”anden side”.
Det betyder faktisk mindre, om Storebælt er betalt et par år før eller siden, og det er reelt hvad vi taler om, hvis man skal sænke prisen. Forbindelsen er til for danskerne, og som fordelingen i aktivitetsniveauet er lige nu, så bør det være billigere for virksomhederne at passere broen, så konkurrenceevnen fastholdes.
Brotaksterne er sammenkoblet i en trafikaftale, som også indbefatter færgerne, så det er ikke et helt simpelt regnestykke. Men det bør overordnet set være væsentligt billigere at passere en forbindelse indlands, end det er at komme til nabolandene. Det er vigtigt at vi ikke bare fastholder, men også udbygger sammenhængskraften i samfundet, så væksten kan smitte af ud i yderområderne.
BREAKING