Vrå Mørtelværk har indtil nu kun kunnet levere vådmørtel, men med overtagelsen af den gamle vognmandskollega Chr. Guldhammers mørtelafdeling i Brovst, kan man nu også levere tørmørtel som færdigprodukt - et ønske som Leif Sørensen fra Vrå Mørtelværk længe har haft på ønskesedlen. Vrå Mørtelværk har købt blandingsværk og 26 siloer og har samtidigt lejet produktionsfaciliteterne i Brovst i halvandet år, hvor man fortsætter produktionen. Når anlægget lukkes ned her vil der være bygget til på Mørtelværket i Vrå.