Det er klart, at når man stiller flere krav til uddannelsesstederne, så vil det i langt de fleste tilfælde også være ensbetydende med, at det koster mere. Og det er et helt fair argument, når erhvervsskolerne nu råber vagt i gevær, fordi der skal spares milliarder, som ifølge de samme skoler kun kan tages fra undervisningen.
Men når det er sagt, så er der måske en anden og farbar vej, nemlig at bruge et spirende opsving til at få flere unge ud i virksomhederne i stedet for at sende dem i en meget dyr skolepraktik.
Nu er det en kendt sag, at bygge- og anlægssektoren er særdeles dygtige til at tage mange unge ind, men branchen nævner selv områder, hvor der er plads til flere unge, der gerne vil have en uddannelse.
Og der er flere fordele ved at uddanne de unge ude i virksomhederne i stedet for på en skole. De lærer arbejdsmarkedet at kende indefra, de lærer formentligt også mere, og ikke mindst er de ikke en belastning på de offentlige budgetter, men tjener i stedet en løn, og er med til at skabe værdi i en virksomhed. Dermed bidrager de i stedet for at være en øget udgift.
Det er og bliver en nødløsning, når man skal lære de unge et håndværk på en skole, fremfor ude i en virksomhed.
De korte praktikaftaler har heldigvis taget noget af belastningen, mens det har været dårlige tider, men et opsving bør så også vende udviklingen den anden vej, tilbage mod den optimale løsning, nemlig at uddanne ude i virksomhederne - naturligvis suppleret med de helt nødvendige skoleophold.
Det vil tage presset af uddannelserne, og det kvaliteten vil stige.