”Virksomheden startede jo med, at vi sad hos mig privat. Og hvis min kone kom tidligt hjem fra arbejde, bagte hun gerne en kage til os. Så det var ligesom der, det familiære startede. Nogle ude i byen kalder os lidt nedværdigende for ”en stor familie”, men det har vi det sådan set fint med.”
Ole Rasmussen smiler skævt. Han er klar over, at Dansk Boligbyg ikke lever op til alle forestillingerne om en entreprenørvirksomhed med en årlig omsætning på trekvart milliard kroner.