Det var ikke just positive toner, der kom ud fra det gamle finansministerium i denne uge, da finansminster Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede sit kasseeftersyn af virksomheden ”Danmarks” økonomi. I hvert fald ikke hvis man skal se det udelukkkende med bygge- og anlægsbriller. For finansministeren lægger op til at skære de offentlige bygge- og anlægsbudgetter med seks mia. kroner. I en tid hvor der så småt er ved at blæse lidt bedre vinde ind over bygge- og anlægsbranchen, var det absolut ikke, hvad branchen har brug for at høre, for det kan hurtigt udvikle sig til en stop and go-effekt hvor dele af branchen igen bliver lammet af ringe aktivitet. Nu er det vigtigt at understrege, at der endnu ikke er sat navne på projekter, som er i fare for at blive beskåret. Frygten er selvfølgelig, at for eksempel et projekt som Femern-forbindelsen bliver sat i stå. Der er i forvejen usikkerhed på den tyske side om dele af landanlæggene, og hverken branchen - eller det lokale erhvervsliv på Lolland-Falster for den sags skyld - har brug for mere usikkerhed. Og skabes der usikkerhed om Femern, kan den nye Storstrømsbro måske også komme i spil. Venstre-regeringen skal selvfølgelig finde flertal til sine besparelser, og det kan blive nok så svært. Både De Radikale og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ikke går med til besparelser på allerede vedtagne bygge- og anlægsprojekter, og særligt Dansk Folkeparti står med nøglen til de projekter, der kan få kniven. Men vigtigt er det, at der snarest kommer en afklaring. Stop and go-effekter har vi haft nok af.
DAGENS LEDER: Frem og tilbage
Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad