23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt interessemedlem hos brolæggerne

Brolæggerlaugets formand Claus Johnsen var på medlemsjagt under Have & Landskab

Claus Johnsen, formand for Brolæggerlauget, spilder ikke tiden på Have & Landskab. Han er nemlig også på medlemsjagt, og lauget har besluttet at gøre en indsats for at få interessemedlemmer, og det lykkedes at gafle en, mens Licitationen - Byggeriets Dagblad kiggede på.

Bo Midtgaard Jørgensen fra firmaet Midtgaard A/S, der er leverandør af fliser og belægningssten, sagde ja til et medlemskab:

Fornuftigt fælleskab

”Vi kan godt se idéen med at være interessemedlem, for på en måde samler det de udførende, nemlig brolæggerne og leverandørerne en smule. Det kan få betydning, når der kommer nye produkter, og nye metoder, for eksempel med de nye permeable belægninger. Her er det langt fra ligegyldigt, hvordan tingene bliver lavet, og det har vi som leverandør en interesse i. Derfor et interessemedlemsskab”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bedre kvalitet

Claus John fra Brolæggerlauget under Dansk Byggeri, er godt tilfreds:

”Det er rigtigt godt at få leverandørerne med. Når alt kommer til alt, har vi jo den samme interesse, nemlig at lave et kvalitetsarbejde for kunderne. Derfor er der god idé i at tale sammen, og udveksle, metoder, arbejdsmåder og specifikationer med videre, siger han, og tilføjer at det jo også er med til at støtte foreningen, da der jo er flere til at betale et kontingent.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web02