23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Anlægsnyt



















































































































REGION SYDDANMARK AABENRAA: Der har igennem længere tid været arbejdet med etablering af en mindre jollehavn ved Loddenhøj i Aabenraa Kommune. Hidtil har jollerne været trukket op på stranden. Der ønskes etableret en mindre havn med moleanlæg, bådebroer og båderampe til joller. Havneanlægget kan rumme op til 50 joller og mindre både under 26 fod. Der er tale om et mindre anlæg uden bygninger. Ved etableringen justeres strandlinjen i noget omfang. Loddenhøj Jollelaug har fået tilladelse hos Kystdirektoratet til etablering af havnen. Projektet er screenet i forhold til VVM-pligt, og Kystdirektoratet har meddelt, at anlægget af havnen ikke kræver udarbejdelse af VVM-redegørelse. Forvaltningen har vurderet, at projektet er lokalplanpligtigt, og der er derfor udarbejdet et forslag til lokalplan og et forslag til kommuneplantillæg. Vækst- og Udviklingsudvalget indstiller forslagene til godkendelse. REGION MIDTJYLLAND NORDDJURS: Alle partierne i Norddjurs Kommunalbestyrelse har indgået aftale om, at der igangsættes en række ekstra anlæg i 2015. Der er et beløb på 17,773 mio. kroner at gøre godt med. Forleden godkendte kommunalbestyrelsen så en række af de ekstra anlæg, der foreslås gennemført. Det drejer sig blandt andet om opgradering af infotavler i kortborde langs Nordsøstien og Gjerrildbanestien, en kørestolsvenlig fast stibelægning samt handicapvenlig indretning af bro med udsigtsplatform i forbindelse med stiforbindelsen mellem Skyttevej og Sygehusvej og renovering af torvet med skulpturen Gredanapigen i Grenaa. AUNING: Norddjurs Kommunalbestyrelse godkendte forleden programmet for områdefornyelse i Auning. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har reserveret en udgiftsramme på to mio. kroner til områdefornyelsen, og Norddjurs Kommune skal erlægge fire mio. kroner. De primære elementer i planen er hovedvejen gennem byen, området omkring Kulturperronen og kroen, forbindelsen mellem det sydlige og nordlige butiksområde og generel forskønnelse. Programmet forventes godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i løbet af efteråret. Der er anlægsforslag til budget 2016 om, at områdefornyelsen gennemføres i perioden 2016 – 2019. LYNE: Ringkøbing-Skjern Kommune har i sommeren 2014 gennemført foroffentlighedsfase for et område til testvindmøller mellem Sdr. Vium og Lyne. Projektet består af tre testvindmøller med en totalhøjde op til 150 meter og en målemast. Ud over projektet med de tre testvindmøller har ansøger beskrevet en mulig anden etape. I anden etape foreslår ansøger yderligere tre testmøller, når de 10 eksisterende møller ved Sdr. Vium er taget ned. I den videre proces skal der gennemføres en detaljeret planlægning for projektet, hvor der skal udarbejdes forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering, samt forslag til lokalplan. Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede forleden at anbefale, at der udarbejdes forslag til plangrundlag for det ansøgte testvindmølleprojekt mellem Sdr. Vium og Lyne. GJERN: Silkeborg Byråd har sagt god for en anlægsbevilling på 200.000 kroner til udvikling af den kommunalt ejede Teglværksgrunden i Gjern, som planlægges udviklet fra industrigrund til rekreativt område Arealet er delvist forurenet, så bevillingen skal dels anvendes til afværgeforanstaltninger for jordforurening og dels til etablering af faciliteter, der kan understøtte og fremme den rekreative benyttelse. På anlægsbudget 2016 er der afsat yderligere 0,3 mio. kroner til projektet. Der lægges stor vægt på, at projektet bygger på de lokales ønsker om de fremtidige forhold på stedet. SILKEBORG: Silkeborg Byråd godkendte på sit seneste møde en anlægsbevilling to mio. kroner til projektering af renovering af Torvet i Silkeborg Bevillingen skal dække afklaringsproces, proceskonsulent 2+1 idebureau interviews, borgermøder, workshops, skitseprojekt, rådgiverbistand med mere. Kommunen budgetterer med at bruge fem mio. kroner i 2016 og 20 mio. kroner i 2017 til renoveringsprojektet på Torvet. VINDERUP: Belægningen på Down Town Vinderup, Holstebro Kommue, har siden anlæggelse af projektet i 2013 voldt problemer i forhold til aktiviteter på pladsen og problemstillingen har været behandlet i Teknisk Udvalg i flere omgange. Teknik og Miljø er i samarbejde med Vinderup Ungdomsskole og Vinderup Handelsforening kommet frem til, at en gummibelægning er den foretrukne løsning. Gummibelægningen giver mulighed for diverse boldspil på aktivitetspladsen med et blødere underlag end i dag, men er ikke anvendelig til skateboards og rulleskøjteløb. Skaterne kan i stedet anvende den belægning, der er anlagt i aktivitetsområdets vestlige hjørne. Den foreslåede gummibelægning kan anlægges for en samlet pris på 385.000 kroner. Teknisk Udvalg godkendte forleden, at etableringen af den nye belægning kan sættes i gang.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.14