23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBY: Brøndby Kommunalbestyrelse har godkendt et projekt for forskønnelse af Brøndbyøster Stationsforplads. Samtidig er der givet en anlægsbevilling på 385.000 kroner.

REGION SJÆLLAND

SORØ: De indledende undersøgelser forud for den panlagte byggemodning af Klokkergården i Sorø er nu gennemført. For at komme videre med anlægget er der nu behov for at frigive den resterende del af bevillingen, svarende til 5,75 mio. korner. Derudover skal der også bevilges og frigives yderligere 3,3 mio. kroner, da adgangsvejen til Klokkergården er ændret til en dyrere løsning efter dialog med Kulturstyrelsen.

Sorø Byråd tager stilling til frigivelse af pengene på et møde på onsdag.

Anlægsarbejdet skal ifølge kommunens planer indledes i foråret 2016.

ROSKILDE: Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune anbefaler at udbyde vejdriften i den nordlige del af Roskilde Kommune med virkning fra 1. januar 2016. Materielgården forventes at afgive et kontrolbud. I 2009 blev vejdriften i den nordlige del af Roskilde Kommune udbudt. Materielgården afgav et kontrolbud og var billigst.

Opgaven, der udbydes, omfatter gadefejning, tømning af papirkurve, renholdelse, klipning af græsrabatter og rensning af vejbrønde i den nordlige del af Roskilde Kommune.

REGION MIDTJYLLAND

AARHUS: Aarhus Kommune har fremlagt Forslag til Lokalplan nr. 1017 - Nedrivning af 2 boligblokke og Hejredalskollegiet i Gellerup til offentlig høring frem til 14. oktober.

Lokalplanen har til hovedformål at sikre at eksisterende bebyggelse kan nedrives.

REGION NORDJYLLAND

FARSØ: Farsø Varmeværk har præsenteret Vesthimmerlands Kommune for et forslag til varmeprojekt for et cirka 6,6 hektar stort solvarmeanlæg ved Fredbjergvej 43 i Farsø.

Skal projektet realiseres, kræver det en ny lokalplan samt et kommuneplantillæg ud over godkendelse i henhold projektbekendtgørelsen for varmeprojekter.

Varmeværket har også fremsendt en forhåndsansøgning om kommunegaranti til det i alt cirka 27 mio. kroner dyre projekt.

Vesthimmerland Byråd har sagen til behandling den 27. august.

FOULUM: Vesthimmerlands Kommune har udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen, som indstilles godkendt på byrådsmødet den 27. august.

Tillægget vedrører ny tracé for en trykledning mellem Illeris og Foulum.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156