23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

HERNING: Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune har sagt ja til at frigive 2,6 mio. kroner til byggemodningsprojekter i henholdsvis Fejerskovparken i Lind og ved Pugdalvej i Vildbjerg.

I Fejerskovparken byggemodnes 12 boliggrunde. Ved Pugdalvej handler det om byggemodning af første etape af nyt erhvervsområde øst for Pugdalvej.

VILDBJERG: Herning Vand A/S og Herning Kommune har udarbejdet et samlet helhedsprojekt til håndtering af overfladevand i Vildbjerg.

Projektet indeholder etablering af en række regnvandsbassiner, og forvaltningen ønsker at tænke helheden ind i projektet, og samtidig forbedre de miljømæssige forhold i det offentlige vandløb Tranholm Bæk. Projektet omfatter udover regnvandsbassiner, genslyngning af en delstrækning af vandløbet, udjævning af styrt samt udlægning af gydegrus/skjulsten på udvalgte lokaliteter. Derudover etableres en åben grøft, gennem et grønt område ved Rugvænget i Vildbjerg By, med udløb til Tranholm Bæk for at aflede grøftevand fra oplandet.

Anlægsarbejdet forventes udført ultimo 2015, men projektets udførelse skal koordineres med Herning Vand A/S. Forvaltningen vurderer, at den samlede anlægsudgift til realisering af projektet udgør 370.000 kroner.

REGION HOVEDSTADEN

BRØNDBYØSTER: Brøndby Kommunalbestyrelse har på sit møde den 19. august et revideret projekt for forskønnelse af Brøndbyøster Stationsforplads til godkendelse. Brøndby Kommune har modtaget tilsagn om tilskud til cykelparkering til Brøndbyøster Stationsforplads.

GLADSAXE: I efteråret tager Gladsaxe Kommune det første spadestik til at forvandle plænen foran Hovedbiblioteket til en aktiv og rekreativ oase med direkte adgang til Børne- og Musikbiblioteket. Her skal i fremtiden ligge en sjov og udfordrende legeplads, og der skal være opholdsmuligheder og en scene/terrasse til arrangementer, teater, koncerter eller hyggelæsning på varme sommerdage.

I den anledning har kommunen gennemført en større borgerinvolveringsproces med borgere i lokalområdet, som kan få glæde af legepladsen, heriblandt den lokale skole, en daginstitution og brugere af Hovedbiblioteket.

Tre potentielle legeplads-leverandører skal nu indarbejde borgernes ønsker og ideer i deres tilbud på legepladsen, og først i 2016 forventes legepladsen at stå færdig.

Legepladsen i Bibliotekshaven er en del af projektet GladsaxeLiv, som er Gladsaxe Kommunens indsats for at skabe mere og bedre byliv i Gladsaxe.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14