23948sdkhjf

Øget vækst i landområder kræver øget fokus på vejene

Ved Venstres sommergruppemøde i sidste uge præsenterede Lars Løkke Rasmussen fire vigtige områder, som regeringen vil prioritere særlig højt i det næste halve år. Blandt disse punkter er et ønske om at skabe vækst i landdistrikterne. Dette vil man nå til måls med ved blandt andet at flytte statslige arbejdspladser ud til hele Danmark. Derudover skal planloven lempes, og der skal laves en fødevare- og landbrugspakke.

I Dansk Vejforening er vi enige i, at der skal en indsats til for at skabe mere vækst i landdistrikterne. Og at flytte statslige arbejdspladser ud i hele Danmark kan da bestemt også være et skridt på vejen. Men hvad Lars Løkke Rasmussen ikke nævner, og som vi finder ovenud vigtigt er, at der skal være et fundament for, at dette skal kunne lade sig gøre. Og med et fundament mener vi vejene. Flere steder i Danmark er rejsetiden på vejene tårnhøj, og dette kan hurtigt spænde ben for regeringens planer. Således er det vores pointe, at hvis man vil flytte arbejdspladser ud i hele Danmark, er regeringen nødt til at sætte tilsvarende øget fokus på mobiliteten mellem byerne Det vil sige øget fokus på vejene.

Dansk Vejforening har tidligere i år været ude og forslå, at man etablerer en Vejfond. Og i dette tilfælde vil en Vejfond kunne åbne op for muligheden for, at man tænker mobilitet ind i planerne sideløbende med, at man planlægger hvordan, der skabes øget vækst i landdistrikterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125