23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: A- og B-hold

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

At blive presset til noget, der egentlig er én imod, er aldrig sjovt - hverken som privatperson eller som virksomhed.





Som virksomhed bør det ramme én på den faglige stolthed, hvis det sker, og man altid ønsker at gøre sit bedste og leve op til den professionalisme, der hersker inden for ens fag.





Derfor må det for mange af landets gulventreprenører være en pestilens, når de gang på gang kommer ud til opgaver i nybyggerier og konstaterer, at betongulvet er så fugtigt, at de ikke kan lægge gulvet ordentlig på, fordi fugten i betondækket vil give alvorlige skader i gulvbelægningen.





Forhåbentlig er det langt de færreste af landets gulventreprenører, som direkte bliver presset af en bygherre eller rådgiver til at lægge et gulv, hvis betonen er for fugtig. Det får hverken bygherren, rådgiveren eller gulventreprenøren noget godt ud af på længere sigt.





Men det er ærgerligt at konstatere, at en undersøgelse fra Gulvbranchen viser, at mange gulventreprenører kun tager stikprøver af fugtniveauet, og der mange gange kun bliver taget fugtmålinger af overfladen, hvilket er forbundet med mange fejlmuligheder.





Resultaterne har fået folk fra branchen til at tale om et A- og et B-hold blandt gulventreprenører. Men det kan nok aldrig undgås, at der i alle dele af bygge- og anlægsbranchen findes et A- og B-hold af firmaer. Det ville nok være en anelse naivt at tro andet. Men der ligger en opgave for branchen i at kommunikere ud, hvad konsekvenserne er af ringe udført arbejde. For i sidste ende falder det tilbage på en hel branche, at nogle enkelte sløser med kvaliteten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.135