Lande som Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig er der allerede og har øjnene rettet mod energirenoveringer af boliger. Imens halter Danmark bagud på grund af eksempelvis lave energipriser og - set fra nogle aktørers bord - et manglende fokus hos politikerne på Christiansborg. Men faktum er, at store dele af den danske bygningsmasse - herunder ikke mindst de mange parcelhuse, der er opført i 1960’erne og 1970’erne - i den grad har brug for forbedringer. Ifølge en energianalyse fra Dansk Byggeri er eksempelvis 42 procent af de danske boliger i så dårlig energimæssig forfatning, at de kun har energimærke E eller dårligere. Og samtidig er kun 10 procent af boligejerne klar over, hvor dårlig deres bolig egentlig er rent energimæssig. Derfor er der alle mulige grunde for landets politikere i at tage fat her. Første skridt kan være med den nye Boligjobordning, som i 2016 og 2017 får et grønt fokus. Hvordan den konkret bliver udformet, er der ikke sluppet meget ud om, men der skal lyde en kraftig opfordring til forligspartierne bag Boligjobordningen om, at de kommer med en række incitamenter, der får boligejerne til at se det økonomisk attraktive i at energirenovere deres boliger. For det er netop det økonomiske aspekt, som skal være drivkraften hos landet boligejere, når de går i gang med en energirenovering. Ikke kun i form af fradraget i Boligjob-ordningen. Det skulle også gerne være sådan, at de bliver motiveret af, at deres energiforbrug falder og dermed også færre og mindre energiafgifter om året for den enkelte bolig-ejer. Det vil nemlig i sidste ende komme hele samfundet til gode.
BREAKING