Byggenyt
FARUM: Furesø Kommune har fremlagt Forslag til Lokalplan 126 til offentlig høring frem til 15. september.
Lokalplanområdet ligger mellem Slangerupvej og Paltholmvej nord for Sejlgårdspark i Farum, og lokalplanen erstatter Lokalplan 31.10 og ændrer anvendelsen fra hotel til boligformål i hele området.
Der fastlægges byggefelt for ny bebyggelse, hvor der kan opføres tre etager med udnyttet tagetage indeholdende cirka 40 boliger og med facadeudtryk i lighed med nabobebyggelsen.
HELSINGØR: Helsingør Kommune har fremlag forslag til lokalplan 4.31 for Helårsboliger, offentlige formål og rekreative formål i et område omkring kulturhuset Bølgen til offentlig høring frem til 15. september.
Lokalplanforslaget giver mulighed for at anvende to ejendomme, der tidligere har været anvendt til plejehjem og børneinstitution, til tæt-lav boligbebyggelse.
Lokalplanen er uddarbejdet ud fra to primære behov og ønsker. Dels besluttede Helsingør Byråd i foråret 2014 at ombygge og udvide den forhenværende børneinstitution Teglhuset, med henblik på etablering af 14 tidssvarende boliger til borgere med psykiske handicap. Herudover beror lokalplanen på et ønske om at ændre anvendelsen af det tidligere plejehjem Teglværksgården, således at der i fremtiden vil kunne etableres helårsboliger på ejendommen.
REGION NORDJYLLAND
BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune har fremlagt et forslag til kommuneplantillæg og et forslag til lokalplan for et område ved Øster Kærvej i Brønderslev til offentlig høring.
Lokalplanen giver mulighed for etablering af kraftvarmeværk med flisfyring og solenergianlæg.
Lokalplanen indeholder delområderne I, II, III og IV. Delområde I kan anvendes til tekniske anlæg, herunder flisværk og offentligt tilgængeligt område. Delområde II indeholder det eksisterende kraftvarmeværk. Delområde III indeholder det allerede etablerede jorddepot. Jorddepotet kan fortsætte. Området kan desuden anvendes til solenergianlæg og offentligt tilgængeligt område, når jorddepotet flyttes. Delområde IV er et naturområde, hvor naturtilstanden skal opretholdes.
Brønderslev Forsyning A/S har ønsket mulighed for at etablere et offentligt tilgængeligt areal med stier og markante udsigtsbakker udenom flisværket.
Det er tanken, at dette område skal indgå i et større energilandskab gående fra Vildmosemuseet over det eksisterende og det nye forsyningsanlæg, solenergianlægget, via de store vindmøller ved Ryå og ud til Vildmosen.