23948sdkhjf

Midtjyske firmaer skal bygge akutcenter

Vinderne af otte entrepriser på Viborgs nye akutcenter er fundet og har samlet afgivet tilbud, der er godt 10 procent dyrere end forventet
I øjeblikket er Per Aarsleff A/S i gang med at støbe fundamentet til det nye akutcenter ved Regionshospitalet Viborg, og nu er vinderne af entrepriserne råhus, lukning, aptering, maler, vvs, ventilation, el og netværk, som tilsammen udgør hovedparten af den samlede økonomi for akutcenteret, fundet.

Forventningen var, at man med tilbuddene på de otte entrepriser ville lande på omkring 360 mio. kroner, men selv med de billigste tilbud er man samlet cirka 10 procent over det forventede beløb.

”Vi er selvfølgelig kede af ikke at ramme præcist men synes faktisk, at de 10 procent er et flot resultat, da byggepriserne svinger meget”, siger projektchef Jeppe Juul Hansen til Licitationen – Byggeriets Dagblad og påpeger, at standstill-perioden ikke er udløbet, og at kontraktforhandlingerne starter op i august.

Her vil hospitalets projektafdeling sætte sig sammen med entreprenørerne og rådgiverne for at se på mulige besparelser – og der er flere modeller, at trække på, påpeger han.

Fælles for dem alle er, at man vil hente besparelserne ved at vælge andre materialer og justere det arkitektoniske udtryk. Der er altså ikke tale om ændringer af akutcentrets indhold eller funktioner, understreger projektchefen.

Del af større projekt


Byggeriet af akutcenteret er en del af det omfattende kvalitetsfondsprojekt, som også indeholder en gennemgribende ombygning af det eksisterende hospital og har et samlet byggebudget på cirka 455 mio. kroner, mens det samlede kvalitetsfondsprojekt beløber sig til 1,15 mia. kroner.

De 455 mio. kroner dækker også entrepriserne elevator, landskab, generator, BMS, helipad og fast inventar, som udbydes til efteråret.

Det nye akutcenter skal stå klar i 2017, mens den sideløbende ombygning strækker sig yderligere et par år.


De udvalgte virksomheder:

Råhus: NCC Constructions Denmark A/S, Aarhus
Lukning: Fjelsø Entreprise A/S, Aalestrup
Aptering: Thomas Andersen A/S, Skive
Maler: Malerfirmaet Carsten Sørensen, Viborg
VVS: Bravida A/S, Tilst
Ventilation: Airteam A/S, Højbjerg
El: Bravida A/S, Tilst
Netværk: Elcon A/S, Aarhus

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11