Med de store forskelle på land og by, når det gælder aktivitetsniveauet i bygge- og anlægssektoren, så kan vi roligt konstatere, at der fortsat er behov for en ekstraordinær indsats for de mindre håndværksvirksomheder. Mens regeringen ikke mener at der er belæg for en fradragsordning, mener dele af den borgerlige fløj at der er et faktisk behov, og at en fradragsordning for håndværksarbejde kan give noget ekstra aktivitet. Dansk Byggeri har på basis af tilgængeligt materiale også regnet sig frem til, at behovet fortsat er der. De byggeopgaver, der udbydes - herunder også i provinsen - er så store, at det reelt kun er de store eller større virksomheder, der har en chance for at være med. Er man en mindre virksomhed, kan man på grund af formelle krav til referencer, regnskaber, omsætning og andet som udgangspunkt godt regne med at blive sorteret fra allerede i prækvalifikationen. Det faktum er reelt set konkurrencebegrænsende, og det har hverken private eller offentlige bygherrer nogen interesse i. Når de små virksomheder således ikke har en chance, når det gælder større opgaver, må det være en ansvarlig regerings pligt at sørge for, at der er incitamenter til at få den del af samfundet til at køre igen. Og det viser sig jo, at der er et behov for at få arbejdet gjort, og der er arbejdspladser i det. Men en fradragsordning skal være dynamisk, så den hele tiden er optimal til sit formål. Et formål kunne for tiden være at få sat noget mere gang i energirenoveringer. For her er der opgaver nok at tage fat på med et lille skub fra et passende fradrag.