23948sdkhjf

Roskilde Dyrskue kom tæt på besøgsrekord i år

Flot vejr, grundlovsdag, fars dag og fridag gav pote for Roskilde Dyrskue
Det blev meget tæt på en rekord for antal besøgende på Roskilde Dyrskue, der blev afviklet sidste weekend. 94.000 gæster gik igennem tælleapparaterne, og første dag var faktisk rekordagtigt med 37.500 gæster på en enkelt dag.

Rekorden er ifølge Dyrskuets oplysninger på 96.000 gæster og er sat for en halv snes år siden.

Det betød også at der var fyldt godt op på både parkeringspladser og ikke mindst på gangarealerne på skuet. Også hos de 156 maskinudstillere var der rigtig god kundekontakt gennem alle dagene, og de reaktioner, vi fik, var ganske positive.

”Der er fint med folk, og vejret er rigtigt fint”, sagde Peter Daugbjerg fra sin egen stand, hvor han sælger Hyun­dai-programmet af grave- og læssemaskiner samt forskelligt andet udstyr.

Og billedet var det samme hele vejen rundt. Masser af nysgerrige mennesker, der gik sig en tur og fik en sludder i det virkeligt fine vejr, der bød på sol alle dagene.

Dyrskuerne er traditionelt en lidt mere afslappet type udstilling, hvor hyggen kommer lidt mere frem. Det er ikke nødvendigvis med benhårde salg og indkøb for øje, men også et forum, hvor gæster og udstillere kan sætte sig i solen og få en afslappet sludder om løst og fast - noget der dog også kan føre til noget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141