Depoter til sprængstof skal sikres bedre
Nye regler til sikkerhedsafstande og risikoanalyser kan give hovedbrud og flere byggeudgifter for virksomheder, der håndterer sprængstoffer til dagligt
3
Billeder
Et sted på Fyn - af sikkerhedshensyn kommer vi det ikke nærmere - er dette nye sprængstofdepot blevet opført for at efterkomme nye regler for sikkerhedsafstande. Bemærk, at det er bygget med en bakke i ryggen, som kan tage en del af lufttrykket fra en eventuel eksplosion. (Foto: Mogens Jørgensen)
Derfor skal alle civile sprængstofbrugere i stedet komme med en risikoanalyse, der viser, at sprængstofslageret er sikkert.
”Normalt definerer man risikoen for en eksplosion som sandsynligheden ganget med konsekvensen. Men det løser ikke problemet. For man kan ikke bestemme sandsynligheden, og der er ikke nogen acceptkriterier. Derfor kan det for de virksomheder, der skal have sprængstoffer liggende for at passe deres arbejde, føles, som hvis man siger til en tømrer, at han kun må have én sav og én skrumaskine liggende”, siger civilingeniør og sprængningsekspert i Niras, Christian Asbjørn Andersen, til Licitationen - byggeriets Dagblad.
At bygge mere solidt
Derfor arbejder han og kollegerne på baggrund af de nye regler med at beregne fragmentudkast, overtrykket fra eksplosionen og nye måder at bygge og vinkle sprængstofdepoter.
”Et depot kan måske placeres midt på en mark, men det er ikke de fleste firmaers ønske. De vil naturligvis have depotet tæt på virksomheden”, tilføjer Christian Asbjørn Andersen.
Nogle af løsningerne kan være at bygge et mere solidt indpakket depot og bruge terrænet aktivt, så man graver depotet ned og sørger for, at en bakke tager noget af trykket, hvis der opstår en eksplosion.
”Det er muligt at få en dispensation fra reglerne, men det kræver en risikoanalyse. Derfor har vi regnet på den nye bekendtgørelse, så virksomhederne, herunder forhandlere og transportører, ved hvad de har med at gøre med”, siger Christina Asbjørn Andersen.
I øjeblikket er den eneste løsning at designe de nye sprængstofsdepoter, så anlægget selv vil afbøde følgerne af en eksplosion.
Indtil nu, har de danske ingeniører hjulpet en håndfuld depoter rundt om i Danmark med at blive godkendt. Flere kommer til, da de tilladelser, der er givet i forhold til den tidligere lovgivning er i færd med at udløbe.
Danske erfaringer efterspurgte
Christian Asbjørn Andersen præsenterede for nylig de danske erfaringer på en international konference for sprængningseksperter, European Federation of Explosives Engineers 8th World Conference i Lyon.
”Især lande som Sverige og Tyskland har i mange områder de samme udfordringer, men jeg fik også henvendelser fra Grækenland, USA og Grønland efter præsentationen,” siger Christian Asbjørn Andersen.
Niras har i øvrigt godt fat i markedet for nedrivninger med markante projekter som sprængninger af to højhuse i Rødovre, gassiloen i Valby og sprængninger i Danmarks Radios koncertsal.
25 lande om civile sprængninger
Den europæiske sprængningsforening, European Federation of Explosives Engineers (EFEE), tæller medlemmer fra 25 lande, og er det europæiske forum for fagfolk, der arbejder med civile sprængninger. EFEE er blandt andet i gang med at udvikle fælles EU-standarder på sprængningsområdet.
Formand er dansk og hedder Johan Finsteen Gjødvad, civilingeniør og projektleder i rådgivervirksomheden Niras. Han blev valgt i maj sidste år.
”Der ligger en opgave forude i form af at professionalisere en organisation, der indtil nu har baseret sig meget på frivillige”, siger han.
I april i år stod Johan Gjødvad i spidsen for den internationalt anerkendte ’Conference on Explosives and Blasting’, der blev afholdt i Lyon i Frankrig.
Johan Finsteen Gjødvad indgår i en ekspertgruppe, der beskæftiger sig med fysisk sikring, nedrivning, vibrationer, eksplosioner, risikovurdering og demilitarisering.
Den europæiske sprængningsforening, European Federation of Explosives Engineers (EFEE), tæller medlemmer fra 25 lande, og er det europæiske forum for fagfolk, der arbejder med civile sprængninger. EFEE er blandt andet i gang med at udvikle fælles EU-standarder på sprængningsområdet.
Formand er dansk og hedder Johan Finsteen Gjødvad, civilingeniør og projektleder i rådgivervirksomheden Niras. Han blev valgt i maj sidste år.
”Der ligger en opgave forude i form af at professionalisere en organisation, der indtil nu har baseret sig meget på frivillige”, siger han.
I april i år stod Johan Gjødvad i spidsen for den internationalt anerkendte ’Conference on Explosives and Blasting’, der blev afholdt i Lyon i Frankrig.
Johan Finsteen Gjødvad indgår i en ekspertgruppe, der beskæftiger sig med fysisk sikring, nedrivning, vibrationer, eksplosioner, risikovurdering og demilitarisering.
b]Det sikre sprængstofdepot[/b]
Følgerne fra eksplosioner kan blive mindre, hvis man indtænker:
Mængden af eksplosivstof
Depotets størrelse
Ventilation i depotet, primært størrelsen på åbninger som døre og vinduer.
Hvilken vej depotet vender
Nedgravning af anlægget
Terrænet mellem depotet og naboer/genstande, hvor for eksempel en stor bakke vil reducere lufttrykket.
Følgerne fra eksplosioner kan blive mindre, hvis man indtænker:
Mængden af eksplosivstof
Depotets størrelse
Ventilation i depotet, primært størrelsen på åbninger som døre og vinduer.
Hvilken vej depotet vender
Nedgravning af anlægget
Terrænet mellem depotet og naboer/genstande, hvor for eksempel en stor bakke vil reducere lufttrykket.
