Nogle vil mene, at det er ligesom hos menneskene: Mor sørger for foderet, mens farmand brummer og grovæder. Og så er der i øvrigt en lille, ny på vej.
I den maskinelle verden er mor identisk med Sennebogen. Tyske materialehåndteringsmaskiner, som nu er flyttet sammen med den grovædende farmand i skikkelse af knusere og neddelere fra Doppstadt. Adressen er Lundagervej i Løsning i Østjylland, hvor Doppstadt hidtil har levet som ungkarl. Det blev der ændret på, da den svenske koncern OP System AB i fjor overtog Doppstadt Danmark A/S.