23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Knive i valgkampen

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det er da rart, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen nu tager ansvar for det makværk af en knivlov, der ganske vist med gode intensioner om færre knivangreb i nattelivet, har ført til at hæderlige og ansvarlige mennesker, herunder håndværkere, bliver gjort kriminelle.





Nu har vi i Danmark (heldigvis) ikke en våbenlobby som den amerikanske, der gør det at bære våben til en menneskeret.





Og det er heller ikke meningen, at vi skal gå med kniv som et våben. Men en mindre lommekniv, der ganske vist kan udformes forskelligt, er handy til mange forskellige gøremål, hvad enten man er håndværker, eller har en fritidsinteresse som jagt, sejlads eller andet.





Det er gået helt over gevind, og domstolenes håndtering af loven kan man også sætte spørgsmålstegn ved. Men alt andet lige udstiller det en fuldstændig tåbelig embedsmandslov, hvor der slet ikke er tænkt over de konsekvenser loven får.





Selv en håndværker, der har en kniv på sig, skal være overordentligt opmærksom på, hvilken type kniv han har med sig. Det er lidt grotesk, når man samtidig tænker på, at vi stort set alle har mindst én køkkenkniv, der er mere end 25 centimeter lang.





Det viser blot, at det jo ikke handler om, hvorvidt man kan åbne en kniv med én hånd eller ej, men om den intention, knivbæreren har med at bruge kniven.





At kriminalisere en hel nation for at ramme nogle få ballademagere, må altså mane til eftertanke. Hvad mon det næste bliver? Måske skal vi snart alle lære at klappe med én hånd.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.188