23948sdkhjf

Talenter får snart deres egen campus

Dansk Talentakademi i Holstebro skal have 40 nye kollegieboliger med fælleslokaler og administration til 40 mio. kroner
Holstebro arbejder hårdt for at blive et af Danmarks kulturelle kraftcentre.

Det så man med det ambitiøse byrumsprojekt, der blandt andet med en 40 tons tung og 30 meter lang bro – fragtet til Holstebro fra Holland i ét stykke – fik forbundet to bydele.

Nu arbejder kommunen tæt sammen med fem arkitekt- og rådgiverteams om bud på Dansk Talentakademis (DTA) nye campus i Holstebro, der efter planen præsenterer den endelige vinder af arkitektkonkurrencen i august.

Campusbyggeriet i bymidten skal rumme 30-40 kollegieboliger samt DTA-bygning med fælleslokaler.

Konkurrencen er udskrevet som en indbudt projektkonkurrence med mulighed for udbud med forhandling.

Licitationen - Byggeriets Dagblad erfarer, at Holstebro Kommune netop nu ligger i forhandlinger med tre af de bydende rådgivervirksomheder.

Det nu fem år gamle byrumsprojekt står som et eksempel på, hvordan man kan forvandle et bymæssigt restareal til et aktivitets- og opholdsrum og inddrage naturen i byen.

Byrummet, der blandt andet var udarbejdet af Okra landskabsarkitekter og Schul & Co. Landskabsarkitekter, understøttede byens tradition for at anvende offentlige rum til kulturformål.

Dengang blev projektet gennemført i et partnerskab mellem Holstebro Kommune og Realdania, der hver bidrog med 22,5 mio. kroner.

Stor donation

Også i det aktuelle campusprojekt, der skal være med til at skabe et attraktivt talentudviklingsmiljø, er Realdania samt Færchfonden med. Denne gang i samarbejde med kommunen med donationer på i alt 40 mio. kroner.

Kaj Møller Andreasen, bygningskonstruktør i kommunens afdeling for Byggeri & Ejendomme, og repræsentant for bygherren Holstebro Kommune, fortæller, at man følger tidsplanen frem mod offentliggørelse af vinderen.

”Vi har en godkendt lokalplan og et byggeprogram på 40 sider. Og der er meget, de skal overholdes, men der arbejdes på højtryk med at bliver klar til tiden”, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Ifølge planen begynder byggeriet af campus i løbet af foråret 2016 og skal stå færdigt i sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109