23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

VIBY: Aarhus Byråd har vedtaget lokalplan nr. 961 - Etageboliger ved Chr. X’s Vej og Enghavevej i Viby endeligt.

Planen betyder, at området må anvendes til etageboligbebyggelse.

Baggrunden for lokalplanen er den private grundejers ønske om at nedrive eksisterende erhvervsbebyggelse og opføre ny bebyggelse til boligformål. Det er hensigten at opføre en sluttet etageboligbebyggelse med tre etager mod Chr. X´s Vej samt rundt om hjørnet til Enghavevej, sådan at bebyggelsen skærmer de bagvedliggende gårdrum og boliger mod trafikstøj. Langs resten af Enghavevej trappes den sluttede bebyggelse ned i to etager med en underliggende etage, der indeholder indgang til boligerne.

AARHUS: AffaldVarme Aarhus opfører et nyt energianlæg på Aarhus Ø. Varmeforsyning, affaldshåndtering og kabelanlæg på Aarhus Ø bliver samlet i bygningen. Bygningen er først og fremmest et energianlæg med fjernvarmeveksler og en varmepumpe, men den skal også sørge for, at dele af den tekniske infrastruktur på Aarhus Ø bliver løst så smidigt som muligt. Energianlægget skal ligge på Hjortholmsvej ved Kystpromenaden og Dagmar Petersens Gade.

Anlæggets varmepumpe skal lave energi ud af havvand og bliver et udviklings- og demonstrationsanlæg for dansk fjernvarme og for områdets tekniske videnscentre. En del af huset bliver en modtagestation for affaldssug fra områdets nye boliger, og endelig bliver huset en central for områdets kabelforsyning.

Der anlægges en transmissionsledning fra Langelandsgade til det nye energianlæg på Aarhus Ø. Arbejdet med energianlægget starter i efteråret 2015 og ønskes i drift ved årsskiftet 2016-2017.

Etableringen af transmissionsledningen forventes at begynde i slutningen af juni 2015 og ventes færdigt med udgangen af 2016.

HORSENS: Teknik- og Miljøudvalget i Horsens Kommune har tilsluttet sig forvaltningens forslag til fordeling af midlerne til bygningsvedligeholdelse i 2015.

Forslaget lyder på, at rådighedsbeløbet på sammenlagt 3,275 mio. kroner fordeles med 1,4 mio. kroner til udskiftning af tagbeklædning på fire klassefløje på Gedved Skole, 1,2 mio. kroner til udskiftning af tagbeklædning på klassefløj på Hovedgård Skole og 675.000 kroner til udskiftning af tagbeklædning på Sfo-bygning på Østbirk Skole.

REGION HOVEDSTADEN

FREDERIKSBERG: Frederiksberg Kommunalbestyrelse har sagt ja til at støtte opførelse af 124 ungdomsboliger på ejendommen Nordre Fasanvej 209 med en samlet anskaffelsessum på 146,85 mio. kroner. Ungdomsboligerne opføres i en ejendom, der får erhverv i stueetagen. Bygherren fsb har indgået aftale med udviklings- og entreprenørselskabet KPC, der ejer ejendommen, om køb af byggeretter og om opførelse af de nye almene ungdomsboliger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094