Danmark stiller grønne løsninger til skue
1500 internationale gæster ved den anden europæiske konference for klimatilpasning er mere end nysgerrige efter at opleve de nyeste danske klimaløsninger i byggeri, bydele og landskaber
3
Billeder
Rådgivervirksomheden Rambølls hold på klimakonferencen i går. Fra venstre er det ingeniør Thomas Jensen, geograf Trine Stausgaard Munk og ingeniør Michael Fabritius Tengnagel. (Foto: Peter Kargaard)
Engelsk, tysk, italiensk, hollandsk, svensk, dansk. Men ligesom klimaudfordringerne for længst er blevet globale er også det særlige sprog for løsningerne blevet fælles gods. ”Copenhagen” er for eksempel blevet synonymt med grønne løsninger på pladser og havne og ”greenhouse gas” er noget, alle vil undgå, hvad enten gæsterne - som det var tilfældet ved åbningen i går - kommer fra Østrig, USA, Canada, Tjekkiet, Tyrkiet, Italien, Polen eller Taiwan.
Mere end 1500 deltagere fra hele verden sætter frem til i morgen fokus på, hvordan problemerne med klimatilpasning kan løses.
Udsolgte ture
Sammen med de videnskabelige, politiske og praktiske workshops er konferencen et kærkomment udstillingsvindue for danske virksomheder og sammenslutninger, der brænder efter at vise aktuelle løsninger frem.
”Udlandet er imponeret over det, vi kan. Det mærker jeg helt klart. Flere af de ture, vi arrangerer for vores udenlandske gæster, til Ørestaden, til Rabalderparken i Roskilde og Københavns nye klimakvarterer er udsolgt, siger Ditte Lyng Rosenquist fra det statsejede State of Green, der blandt andet arrangerer guidede ”grønne ture” for udenlandske beslutningstagere indenfor erhvervslivet og den politiske top, i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og fire brancheorganisationer, herunder DI.
”Vi inviterer virksomheder til at skrive om sig selv på vores hjemmeside og fortælle om klima-cases. Vi fokuserer på syv sektorer og har indtil nu 1100 grønne løsninger”, siger hun til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Ditte Rosenquist tilføjer, at henvendelserne fra udlandet vælter ind.
”De internationale gæster er for eksempel imponerede over, hvordan nogle af klimaløsningerne i Ørestaden allerede virker, at man adskiller regnvand fra vejene og fra tagene. De udlændinge, der kommer hertil, er virkelig blevet interesserede i den måde, vi planlægger på. Vi ligger jo i Danmark imellem analyse og planlægning, og enkelte steder implementering”, siger hun.
Skybrud får følger
Også på Rambølls stand på ECCA har man travlt med at modtage de mange gæster.
”De store byer som New York, London og Paris har i deres byplanlægning fået mere fokus på, hvordan man skal håndtere klimaforandringerne”, siger Rambøll-ingeniør Thomas Jensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
”For 10 år siden ville ingen have forestillet sig, at skybrud kunne få de følger, de har fået. Det var ikke et fokuspunkt. Men man tænkte dengang ikke på, hvor meget regnen kan ødelægge for. Oversvømmelserne af Lyngbyvejen (i 2010 og 2011, red.) satte noget i gang hos os. Blandt andet tværfaglighed i vores virksomhed. Det gav nogle gode resultater. Måske fordi man har opgivet håbet om at bremse ødelæggelserne. I stedet udnytter man arealerne og gør dem robuste. Som i Kokkedal, hvor man også arbejder med sociale forbedringer, frem for dyre tekniske anlæg, der skal vedligeholdes. Når man laver de grønne arealer får man skabt åndehuller, håndteret vandet og mindsket forsikringsskader”, siger Thomas Jensen.
Tværfaglig profil
Han tilføjer dog, at de udenlandske gæster også bliver informeret om de ikke-løste udfordringer.
”Der er stadig drift at tænke på. Og hvem skal betale? Er det kommunen, forsyningen, borgerne? De svar lader vente på sig. Derfor søger vi helhedstænkning. Drift og vedligehold er mindst lige så vigtige som opførsel, siger Thomas Jensen, der fortæller, at Rambølls projekter i hele verden, som Berlin, Singapore eller København bliver vist frem på ECCA.
Den tværfaglige profil bliver understreget af Trine Stausgaard Munk, geograf hos Rambøll, der skrev speciale om planlægningsprocesserne i forbindelse med klimatilpasningen i København.
”Det var meget blødt i forhold til den ingeniørgruppe, jeg kom til. Men relevant i forbindelse med de skybrudsplaner, vi kom i gang med. Jeg er tit bindeleddet mellem de, der tegner, og de, der beregner. Og skal sørge for, at få koblet al information ned på noget geografisk, så det får værdi for slutbrugerne”.
