23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Afgifter belaster

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det er for så vidt nogle udmærkede initiativer, der kommer fra regeringen om, at man vil lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det letter hverdagen. Men et sted, hvor man virkeligt kan lette byrder, er ved at fjerne de skatter og afgifter, som virksomheder skal betale for at bo. Det er mange penge, der tales om, og specielt for provinsen ville det have stor tiltrækningskraft på tilflyttende virksomheder, hvis denne skat blev brugt som et konkurrenceparameter. Her gælder samme vilkår som byggesagsgebyrer. Og det gælder som nævnt specielt i provinsen, der har et behov for at kunne tiltrække nye arbejdspladser.

Overordnet set mangler vi nok, at det politiske system anerkender behovet for, at erhvervslivet kan vokse sig større. Det er nødvendigt, for at det danske samfund kan vokse og blive en stærkere økonomisk faktor. At dænge erhvervslivet til med skatter og afgifter, herunder også tunge arveafgifter, som reelt forhindre en virksomhed i at gennemføre et generationsskifte, er dræbende for initiativ og vækst. Selvfølgelig lykkes det alligevel for nogle, men i stedet for ”nogle” kunne det have været ”mange”.

Balancen mellem det offentlige og det private er blevet skæv, og det skal vi have rettet op på, for uanset hvilken politisk farve man har, så handler det jo om at skabe mérværdi, og uden at forklejne offentlige ansattes indsats, så skabes den nødvendige vækst af private virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078