23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Behov for ny planlov

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Meget kan tyde på, at Danmark trænger til en helt ny planlov. Den eksisterende planlov er gennem de sidste 40 år blevet rettet til så mange gange, at den er blevet fuld af små rigide love og regler, der er umulige at tolke.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, gav på interesseforeningen Dansk Træs generalforsamling fredag på Fyn udtryk for, at man bør skrotte den eksisterende lov helt og så lave en ny.

En ny planlov, der er indrettet efter vor tid, ville kunne afhjælpe fænomenet ”Udkantsdanmark”. Planloven og dens tolkning bremser udviklingen i provinsen, mens den fremskynder den i byerne. Og det holder ikke i et Danmark, hvor forskellen mellem land og by bliver større og større.

En ny planlov der, som den konservative formand udtrykker det, ”tolkes med fornuft” ville kunne sætte lidt mere skub i udviklingen i et land for forskellene kun vokser i øjeblikket. Søren Pape gav udtryk for idéen med eventuelt at flytte planloven fra Miljøministeriet til Erhvervsministeriet. Om det er en god idé, skal være op til en ny regering, men der er ingen tvivl om, at den eksisterende planlov og dens tolkning giver anledning til store problemer for udviklingen. Vi er nødt til at sørge for, at der også kan ske en udvikling i provinsen med byggerier og nye anlæg. Ellers kan man ikke tiltrække arbejdspladser og arbejdskraft, og dermed falder sammenhængskraften i samfundet fra hinanden.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125