Et skridt nærmere den faste forbindelse under Femern Bælt
Anlægsloven bliver vedtaget i morgen, men der råder fortsat usikkerhed om væsentlige forhold for Femern-forbindelsen
Normalt er en anlægslov et ”go” for store anlægsprojekter, men sådan er det formelt ikke med Femern-forbindelsen. Forligskredsen bag Femern-aftalen - alle partier på nær Enhedslisten - har nemlig aftalt, at de først i september eller oktober skal tage stilling til, om der er så megen styr på projektet, at bygherren, Femern A/S, kan indgå de store tunnelkontrakter.
Usikkerheden handler om tre forhold. For det første har priserne på de store tunnelkontrakter vist sig at være omkring ni mia. kroner over det budgetterede, for det andet mangler der sikkerhed for, hvornår den endelige tyske godkendelse kan være på plads, og for det tredje kender man fortsat ikke størrelsen af EU-støtten.
I dialog med entreprenørerne
For at bringe prisen ned har Femern A/S indledt forhandlinger med de prækvalificerede entreprenørkonsortier.
”Vi er inde i en tæt og konstruktiv dialog med entreprenørerne. Der er en række konkrete tiltag på bordet, som vil kunne gøre det billigere at bygge Femern-tunnelen - vel og mærke uden at vi går på kompromis med for eksempel sikkerheden”, siger Claus F. Baunkjær, adm. direktør i Femern A/S.
”Én af de ting, vi drøfter, er tidsplanen. En længere byggeperiode vil kunne gøre tunnelproduktionen billigere. I den kommende tid skal vi have kortlagt, hvor meget der konkret kan spares på den front. Vi drøfter også en række andre tiltag vedrørende gravearbejderne, tunnelelementfabrikationen samt de tekniske og finansielle specifikationer. Efter sommerferien vil vi præsentere forligskredsen for en samlet pakke, der kan føre til lavere anlægsomkostninger. Det er vores meget klare opgave”, siger Claus F. Baunkjær.
Når længere byggeperiode er blevet et relevant forhandlingstema skyldes det, at de tyske myndigheder har meddelt, at den ny, elektrificerede jernbane tidligst kan stå færdig i 2024. Dermed kan jernbanegodstrafikken først i 2024 omlægges fra turen over Storebælt.
Den tyske usikkerhed
Det forventes, at EU-kommissionen træffer en afgørelse om den økonomiske støtte i juni eller juli. Dermed står den tyske godkendelsesproces tilbage som det formentlig største problem for projektets fremdrift.
Det er alene den uafhængige myndighed LBV i Kiel, der afgør, hvornår godkendelsen kan udstedes. Den eneste politiske indflydelse i den henseende er at sikre, at LBV har de fornødne mandskabsmæssige ressourcer.
En ubekendt faktor i forbindelse med den tyske godkendelse er også, om eventuelle klager over den tyske godkendelse vil få opsættende virkning.
Så selv om anlægsloven uden tvivl vedtages med stort flertal i morgen, går der endnu nogle måneder, inden det forventede endelige ”go” bliver givet.
