23948sdkhjf

Udlejningsbranche i konsolideringsfase

To markante udlejningsvirksomheder i Danmark har slået sig sammen med en kapitalfond og bliver landets største udlejer
To af de markante spillere i den danske udlejningsbranche har slået pjalterne sammen, og ladet sig opkøbe af en kapitalfond. Det drejer sig om GSV Materieludlejning og Pitzner, som er blevet overtaget af kapitalfonden Catacap.

”Vi har længe haft kig på det meget fragmenterede materieludlejningsmarked herhjemme. GSV og Pitzner kommer fra forskellige udgangspunkter, og står begge stærkt i markedet. Hvor GSV har leveret kraftig vækst i toplinje og indtjening drevet af et stærkt kunde- og produktfokus, har Pitzner optimeret indtjeningen igennem implementering af et af branchens mest avancerede flådestyringssystemer over samme periode. Sammenlægning af de to virksomheder er derfor et ønskescenarie, og vi ser frem til at udvikle det nye GSV sammen med ledelse og medarbejdere,” siger Vilhelm Hahn-Petersen, der er partner i Catacap, der i øvrigt ser yderligere muligheder for konsolidering i branchen.

Kapitalfonden er skabt for blot et par år siden af Danica og franske Access Capital Partners, men dette er den fjerde investering, fonden har gennemført.

Samkøring i gang

Under det fortsættende navn GSV Materieludlejning går nu en proces i gang som skal sammenføre de to virksomheder, så de kommer til at fremstå som en langt bredere udlejningsvirksomhed, med de styrker, som de to forhenværende har med sig, nemlig fra Pitzner en meget stærk IT-platform en veludviklet kundeportefølje fra udlejning af pavilloner i projektudlejning, og fra GSV Materieludlejning med en stærk platform i udlejning af maskiner med videre til bygge- og anlægssektoren.

Adm. direktør for det nye selskab bliver Dan Protin, der hidtil har ledet GSV Materieludlejning:

”Det er en meget spændende proces, vi nu går ind i. Og det hele startede for et halvt år siden,, så tanken er naturligvis ikke helt ny. Vores ejere signalerede klart, at man ønskede en ny ejer ind, og ret hurtigt efter nogle forskellige sonderinger blev vi sat i kontakt med Både Pitzner og med kapitalfonden”, siger han og tilføjer at virksomhedne vil være gearet til både organisk vækst samt eventuelle interessante opkøbsmuligheder.

De to selskaber beskæftiger tilsammen cirka 240 medarbejdere med 140 fra Pitzner og 120 fra GSV. De to selskaber har tilsammen en omsætning, der ligger lidt over 600 mio. kroner. Resultatmæssigt lander de to tilsammen på omkring 160 mio. kroner før skat.

Med franske Access Capital Partners og Danica som co-investorer er det anden gang, at Catacap hiver en udenlandsk investor med ind i en dansk virksomhed. Danica og Access Capital Partners er begge investorer i Catacaps første fond, der afsluttede fundraising i september 2014 og administrerer 1,1 mia. kroner.

Det nye GSV, der udlejer maskiner og materiel til byggefirmaer, entreprenører, samt offentlige og industrielle kunder, har ca. 250 ansatte og et landsdækkende depotnetværk. Selskabet får markedets bredeste produktportefølje, der blandt andet. tæller lifte, platforme, stilladser, pavilloner og skurmateriel samt bygge- og anlægsmateriel, der bruges til at løse anlægs-, jord-og byggeopgaver.

Carsten Knudsen, der har stor international industrierfaring fra direktørstillinger i Maersk-gruppen, ISS og Esko, bliver ny bestyrelsesformand i GSV Materieludlejning. Han afløser Morten Pitzner på posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171