23948sdkhjf

Certifikat-kurserne hitter

”Vejen som arbejdsplads” er topscorer på AMU-hitlisten
Det er kurser, der slutter med et certifikat, der står øverst på ønskesedlen i bygge og anlæg.

”Vejen som arbejdsplads” er på ny topscorer på listen over de bedst søgte efteruddannelseskurser i AMU-systemet.

Det viser en opgørelse, som Byggeriets Uddannelser har udarbejdet på baggrund af årsstatistikken fra Styrelsen for IT og Læring.

”Certifikatkurserne er godt søgte. Det drejer sig eksempelvis ud over ”Vejen som arbejdsplads” om en stribe kurser inden for kloak samt om og systemstillads og teleskoplæsser. Det er ikke overraskende. Certifikaterne er i mange tilfælde helt afgørende for, at man kan udføre det pågældende arbejde”, siger Bodil Rasmussen, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser.

Andre velbesøgte kurser findes inden for stilladsmontage, håndtering af PCB, asbest, sikkerhed og miljø samt udstøbning af byggepladsbeton.

Målt i årselever er de største kursistfremgange sket på AMU-kurser om industriel fremstilling af betonvarer, konstruktion og montage med glas og aluminium samt spildevandsbehandling.

Færre søger energi

Afdelingschef Louise Pihl fra Danske Byggeri er ikke overrasket over, at certifikatkurserne hitter.

”Det er jo nærmest grundlaget for AMU for så vidt angår bygge og anlæg. Derimod undrer det mig, at virksomhederne ikke i højere grad vælger at opkvalificere medarbejderne inden for energiområdet. Det vil kunne tilføre virksomheder nye kompetencer og måske give mulighed for nye markedsandele, og så så håber jeg, at virksomhederne genvinder kræfterne til at investere i kompetencer med henblik på øget produktion, Lean eksempelvis”, siger Louise Pihl.

AMU-TOPSCORERE
1. Vejen som arbejdsplads 8.826
2. Brandforanstaltninger ved brug af gnistprod. værktøj 6.015
3. Rulle- og bukkestillads, opstilling 1.400
4. Nivellering 1.243
5. Teleskoplæsser med gafler 1.178
6. Anvendelse af faldsikringsudstyr 1.041
7. Kloakering - udførelse af afløbsinstalationer 676
Tabellen er baseret på antal kursister, 2014.
Kilde: BAI, Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109