23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DAGENS LEDER: Drop gebyret

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Der er noget grotesk over, at kommunerne har set byggesagsgebyrerne som en pengemaskine, hvor man bare kunne sende ublu regninger ud til virksomhederne for at få lov at bygge. Der har været nogle fantastiske eksempler på sindrige regnemetoder, der kunne bringe regningen op i skyerne. Et eksempel går på, at man i en kommune ændrede reglerne således, at det var en kubikmeterpris og ikke en kvadratmeterpris, fordi et større byggeri med et højlager var under opsejling. Det fik dog virksomheden til at finde en anden kommune at bygge i.





Heldigvis er en lang række kommuner nu kommet til fornuft og kan se et fornuftigt salgsargument over for erhvervslivet, når de skal vælge, hvor de vil være. Det mangler da også bare.





En virksomhed tiltrækker arbejdspladser, medarbejdere og dermed skatteindtægter til selvsamme kommune. Og derfor er det fremsynet, når kommunen vælger at fjerne eller i det mindste kun fakturere den reelle omkostning ved at gennemføre en byggesag. At gennemføre en byggesag er noget rent administrativt og kan ud fra de politisk afstukne retningslinjer ikke koste meget mere end den timeløn, de pågældende medarbejdere skal have for at gennemføre det. Derfor er det også en god idé at få tingene ned på jorden og få dem gjort, så der kan komme mere vækst ud i kommunerne. Her tænker vi ikke mindst på provinsen, der skal arbejde ekstra hårdt for at tiltrække virksomhederne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141