23948sdkhjf

Det er ikke klausuler, der batter

Regeringens brug af uddannelsesklausuler er intet mirakelmiddel, mener Dansk Byggeri
Jeg er glad for, at regeringen anerkender, at det er en udfordring af skabe lærepladser til alle.

Jeg er dog langt fra enig i, at regeringens brug af uddannelsesklausuler er det mirakelmiddel som artiklen ”Anlægsmilliarder giver lærepladser” og Torben Sigh i lederen i Licitationen - Byggeriets Dagblad den 13. april påstår.

Det fremgår af artiklen, at der over de næste par år vil blive skabt 223 lærepladser som følge af uddannelsesklausuler i statslige bygge- og anlægsudbud.

Hver eneste læreplads tæller, og jeg vil ikke kritisere nogen for at gøre en aktiv indsats for at skabe flere lærepladser, men spørgsmålet er selvfølgelig, om de 223 lærepladser er decideret ekstra lærepladser, eller om de ville have været der under alle omstændigheder over de 3-4 år, som udbuddene strækker sig over.

Når der i dag er 12.007 lærlinge i bygge- og anlægsbranchen er det mig en gåde, at Licitationens chefredaktør kan konkludere, at det ”Tilsyneladende er det nødvendigt at indføre klausuler for at der sker noget.”

De 223 lærepladser er flotte, men det er altså ikke klausulerne, der batter.

Dansk Byggeri har fra starten set klausuler som et værktøj, der har en ekstremt isoleret effekt, og som er en meget bureaukratisk og rigid måde at skaffe praktikpladser på. Klausuler vil altså ikke løse praktikpladsmanglen.

Det vil derimod en generel økonomisk vækst og en koordineret indsats mellem bygherrer, virksomheder, erhvervsskoler og kommuner. Vi tror på partnerskaber som et værdifuldt værktøj, og knap hver tredje kommune i landet er enige med os. Og flere kommer til, og alle forlænger aftalerne.

Vores samarbejde med Metroselskabet og 3F har skabt 49 lærepladser på baggrund af dialog og frivillighed. Altså lige så mange som der ifølge artiklen er stillet krav om i kommende udbud.

Det tager tid at skabe relationer og forståelse for erhvervsuddannelsessystemet, men nu ser vi samarbejdet bære frugt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109