23948sdkhjf

Eksterne profiler skal styrke Arkitektgruppen

En ny adm. direktør og en udvidet bestyrelse skal løfte den fynske projektudvikler til næste niveau
Efter nogle svære år i de første finanskriseår har Arkitektgruppen siden 2009 mere end firedoblet sin omsætning, og forventningen til de kommende år er et yderligere løft i aktivitetsniveauet, skriver Building Supply.

For at geare organisationen til den proces er virksomheden netop nu på jagt efter en ny adm. direktør og har hyret rekrutteringsfirmaet Hansen Toft til at finde den rette kandidat til jobbet.

”Der er flere velegnede ansøgere, og vi forventer at kunne melde noget ud inden sommerferien”, fortæller grundlægger Jørgen Witting.

Jørgen Witting har i dag titel af adm direktør, men vil i stedet overtage posten som bestyrelsesformand, når den igangværende ansættelsesproces er afsluttet.

”Vi vil gerne øge vores omsætning, og for at lykkes med det, har vi brug for en person, der kan få forretningen til at køre. Vi er projektudviklere og vil gerne bruge flere kræfter på at udvikle projekter. Der er ingen dramatik i det her, og jeg er ikke på vej på pension”, understreger Arkitektgruppens 68-årige stifter.

Samtidig med direktørskiftet udvides bestyrelsen fra tre til fem. De to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer offentliggøres samtidig med den nye administrerende direktør.

Arkitektgruppen A/S
mio. kr.
2013 2014
Omsætning 377,1 495,5
Driftsresultat 27,1 24,6
Resultat før skat 17,4 19,9
Årets resultat 18,5 11,1
Egenkapital 139 144
Antal ansatte 33 42

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125