23948sdkhjf

Nedslidt københavnerpark får et nyt liv

Med et tilskud på 38,3 mio. kroner bliver Enghaveparken på Vesterbro i København områdefornyet
Der er forandringer på vej til Enghaveparken i København.

Et tilskud på 38,3 mio. kroner fra overførselsforhandlingerne betyder forskønnelser og nye klimafunktioner. En dobbeltgevinst, som teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) glæder sig over.

”Projektet er to løsninger i én, og dermed får vi rigtig meget for pengene”, siger han i en pressemeddelelse og peger på, at projektet både sikrer en masse borgere mod vand i kældrene og samtidig giver dem et grønt område, de kan bruge hele året rundt.

”Vesterbro er i forvejen et af de steder med færrest grønne kvadratmeter per indbygger, og derfor skylder vi også at levere et trygt og attraktivt åndehul her til københavnerne”, siger han og sender i samme forbindelse en varm tak til A.P. Møller Fonden for et bidrag på 11 mio. kroner til projektet.

Enghaveparken er ikke det eneste skybrudsprojekt, der er fundet penge til under forhandlingerne.

Flere projekter på vej

Det er også sikret penge til færdiggørelse af klimakvarteret på Østerbro, hvor Bryggervangen skal spille en afgørende rolle i skybrudssikringen af Skt. Kjelds kvarter.

Her er målet at kunne færdiggøre et sammenhængende grønt byrum mellem Fælledparken og den kommende metrostation ved Vibenshus Runddel.

I den forbindelse skal Kildevælds Plads fungere som ny forplads og ankomststed til det kommende Kulturcenter på Kildevældsskolen og også blive en del af regnvandshåndteringen for oplandet. Samlet set har de to projekter en værdi af 47,7 mio. kroner.

Herudover er politikerne blevet enige om at købe en grund i Nordhavn, hvor ønsket er at indrette en bypark og dermed øge antallet af grønne kvadratmeter i København.
jsk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156