Efterspurgt fag ved en skillevej
De små firmaer slår sig sammen, og unge landinspektører søger mod de store rådgivningsvirksomheder
Derfor igangsatte Den Danske Landinspektørforening sidste år en kampagne for at få flere til uddannelsen. En indsats, der nu, ifølge Henning Elmstrøm, formand for Den Danske Landinspektørforening, har ført til en lille fremgang af især kvote2-ansøgere, men som i det store billede ikke er nok:
”Landinspektøruddannelsen mangler fortsat unge mennesker. Lige nu kan vi ikke mætte markedet med det antal landinspektører, der efterspørges”, siger Henning Elmstrøm til Licitationen - Byggeriets Dagblad. Han argumenterer med, at skal man vælge noget jobsikkert i dagens Danmark bør man blive enten landinspektør, læge eller mejeriingeniør.
De store rådgivere trækker
”De grønne gummistøvlers tid er forbi”, siger Henning Elmstrøm, og antyder til de nye roller, inspektørerne har fået - i kraft af nye effektive værktøjer, som droner og gps - har flyttet opgaverne mere mod administration, ejendomsjura og udvikling af apps til geografiske løsninger.
Landinspektørfaget er dog fortsat bredt og betegnes af nogen som en kombination af en ingeniør, en arkitekt og en jurist - samt en projektleder med flair for opmåling og dataindsamling.
Landinspektører bliver ansat i både det offentlige og i det private erhvervsliv, hvor der er mulighed for at blive selvstændig praktiserende landinspektør eller arbejde hos rådgivende ingeniørfirmaer eller forsyningsselskaber.
”Tendensen går dog klart imod sammenlægning af firmaer og ansættelse hos de store rådgivningsvirksomheder, hvor også udviklingsmuligheder i udlandet er i spil. Det er de færrest nyuddannede, der vil være ensomme ulve med eget firma”, siger Henning Elmstrøm.
En særskilt opgave
Det er dog en særskilt opgave at fastholde den faglige udvikling og forskningsmiljøer, når så få ønsker at søge ind og når konkurrencen er knivskarp. Derfor må vi intensivere arbejdet med en professionalisering af dataindsamling. Fremtidens opgaver ligger blandt andet i rådgivning, dataindsamling og dokumentering, siger formanden for Den Danske Landinspektørforening.
Eller som han sagde til Licitationen - Byggeriets Dagblad allerede i efteråret:
”De aktuelle årgange på landinspektørstudiet er små og kan dårligt dække den naturlige afgang på arbejdsmarkedet. Det kan føre til flaskehalsproblemer med åbenlys mangel på landinspektører.”
Hjælpe med jordreformer
Fagets fremtid handler derfor om forandring:
“Faget er centralt placeret i løsning af tidstypiske og fremtidige problemer vedrørende arealanvendelse og formuefordeling vedrørende fast ejendom - overalt i verden. Internationalt kan det være jordreformer i ulande, rettigheder til boliger i hastigt voksende bysamfund eller registrering af fast ejendom i tidligere østlande”, skriver foreningen på sin hjemmeside.
Landinspektører finder i dag også job i opgaver indenfor blandt andet natur- og ejendomsforvaltning samt brug af opmålings- og visualiseringsteknologi.
