Dokumenteret gevinst ved gennemtænkte processer
Færre emails og færre fejl er dokumenterede gevinster ved gennemtænkte byggeprocesser. Ambitionen er bedre projekter og i bedste fald en bedre indtjening
”Det handler stort set alt sammen om det samme, plus-minus fem procent. Man skal have styr på sine processer,” siger sektionsdirektør i NCC Construction Danmark for blandt andet partnering, Hans Blinkilde.
Janni Tjell er ingeniør i NCC Construction Sverige, og har siden 2011 arbejdet på projektet NCC Project Studio. Projektet blev sat i verden med udgangspunkt i en frustration over at gentage den samme type fejl i alle projekter. Fejl, som alle kender til, men som ingen ved, hvad de skal gøre ved.
”Problemerne i produktionen er typisk forårsaget af fejl i projekteringen,” siger Janni Tjell.
Missionen er nu at integrere både projekternes bygherrer og produktionen allerede fra start, så behov, praktiske muligheder og budget matcher hinanden. Før i tiden mødtes rådgivere og bygherrer en gang om ugen i kortere tid. En række problemer kunne de ikke løse, fordi de krævede andre aktørers involvering.
Alle mødes
I dag mødes alle parterne fysisk en hel dag om ugen med henblik på at forstå problemer i projektet og løse dem med det samme.
”Før kunne der gå uger, før et problem blev løst, og i mellemtiden kunne der ske flere fejl i produktionen, hvis der var tale om en projekteringsfejl. Nu kan det i bedste fald løses på en dag, fordi de sidder sammen,” forklarer Janni Tjell.
Problemer, der før først ville blive opdaget i byggefasen, bliver i dag løst allerede i designfasen. Derudover er email-korrespondancen blevet reduceret med 80 procent.
Lige meget hvilken type procesoptimering, man arbejder med som virksomhed, er det ifølge Hans Blinkilde afgørende, at alle i både den enkelte virksomhed og i det enkelte projekt er fuldt dedikerede.
”Det hjælper ikke, hvis en bygherre lægger det fuldstændig ideelt op, men så får nogle rådgivere ind, der gør helt som de plejer, eller nogle entreprenører, der spekulerer i, hvordan de kan suge penge ud af bygherren,” siger han.
Tillid er kodeordet - både fra fra samfundet og fra topledelserne hele vejen rundt.
”Virksomhederne og bygherren skal tro på, at metoden kan give bedre projekter og måske også flere penge - ikke ved at suge fra de andres kasser, men ved at lave færre fejl, så 2+2 giver 5 og ikke 3,” siger Hans Blinkilde.
Fakta
NCC’s seneste projekter:
Jobtilfredshed er øget fra 4.0 til 4.4
Hurtigere byggetid – en reduktion mellem 25 % og 40 %
Mindre spild – en reduktion på 10% to 50 %
Lønningerne er steget med 7 % for byggearbejdere
Forankring - en værktøjskasse er blevet udviklet

NCC Construction Sveriges største udfordringer før IPD
Efter en grundig gennemgang af sine processer, fandt NCC frem til følgende problemer i sine projekter:
Forbindelsen mellem design og konstruktion
Begrænset forståelse af bygherres behov / fokus og værdi for kunden.
Beslutninger er lavet på grundlag af invalid information
For mange overdragelser - ”for mange kokke ødelægger maden”
Begrænset fordeling af viden inden for et projekt og mellem projekter