Det er et alvorligt benspænd for lokal udvikling.
Det er holdningen i Aabenraa Kommune til regeringens forslag om at centralisere den tekniske del af byggesagsbehandlingen - et forslag som indgår i regeringens byggepolitiske strategi, der blev offentliggjort sidste efterår.
- Forslaget vil medføre serviceforringelser for vores virksomheder i form af øget sagsbehandlingstid og mindre sammenhæng i sagsbehandlingen. Det strider imod de senere års store arbejde på at styrke kommunernes erhvervsvenlighed, siger borgmester Thomas Andresen (V) til nyhedsmagasinet Danske Kommuner.