Teleselskaberne TDC, Telia, Telenor og 3 samt togselskaberne DSB og Arriva har sammen med Banedanmark underskrevet en samarbejdsaftale om bedre internet i landets tog.
Aftalen betyder, at der inden for de kommende to til tre år skabes markante forbedringer i mulighederne for at arbejde i toget. Det skal ske ved hjælp af mobilforstærkere i DSBs tog, forbedringer af dækningen langs banen og WiFi-løsning i DSBs tog og på stationerne.
AnnonceDækningen langs statens jernbanenet skal forbedres ved et samarbejde mellem Banedanmark og teleoperatørerne. Det skal blandt andet ske ved, at Banedanmarks mastenetværk opgraderes og stilles til rådighed for teleoperatørerne.
Annonce Annonce