Arbejdsmiljø har førsteprioritet, når West-Technic ApS det tidligere Danmatech udvikler deres minidumpere. Styr ét ton med én hånd er den danske producents slogan, og det skal opfattes hel bogstaveligt.
- Vores maskiner er hydraulisk styret med variabel pumpe, så de er lette at styre. Vi er i det hele taget lidt nørdede inden for arbejdsmiljø og sikkerhed. Eksempelvis havde vi diskussioner med Arbejdstilsynet, da de ville have nødstop på maskinen. Det har vi aldrig haft, fordi det er for farligt. Vore maskiner har tvært imod altid være reversible. Det vil sige, at hvis en fører bliver klemt op mod noget, så vil maskinen automatisk skifte kørselsretning, fortæller Anne Kristensen, der sammen med sin mand, Mads Kristensen driver West-Technic.