Hed tysk debat om boliger og højhuse
I Tyskland er der lige nu en ophedet debat om byers boligkvarterer. Flere tager skarp afstand fra meget moderne byggeri, der er med til at grave sociale grøfter dybere
Men byens arkitekturmuseum har til 19. april dog en interessant udstilling om højhuse, med basis i Frankfurt, hvor højhusene næsten udelukkende er koncentreret om finanssektoren, senest med centralbankens (ECB) nye glastårn, samt Messeturm, der hidtil har været byens vartegn og et symbol på, at byen også er et handelscentrum.
Der har været storstilede planer for flere Frankfurt-projekter, men højhusudviklingen er foregået i slow-motion, når man sammenligner med Kina. Det er da heller ikke højhuse, tyskerne beskæftiger sig med i dag. Derimod er der en hed debat om boliger og boligkvarterer – og om arkitekternes rolle.
Brug for at mødes
En af de tyske stjernearkitekter, Ole Scheeren, 43 år, mener, at arkitekturen står stille. Han har især beskæftiget sig med byggeri af højhuse i Asien – det vil sige meget høje bygninger i forhold til de tyske – og på arkitekten Rem Koolhaas’ vegne stod han bag den kinesiske tv-bygning i Beijing, med kælenavnet "buksebenet."
Han er meget optaget af det emotionelle rum i og omkring en bygning, ikke mindst i internettiden, hvor alle kan arbejde hjemmefra. "Men vi har brug for at mødes," som han siger til det tyske blad Der Spiegel. Derfor skal bygninger konstrueres, så de befordrer menneskets udveksling af erfaringer, ideer og følelser. De skal ikke danne rammen om et skrivebord!
By og mennesker
Han deltog i konkurrencen om et nyt bladhus for Axel Springer-mediekoncernen, men tabte. Han havde lavet et kæmpestort rum i midten af en gigantisk bygning – for at skabe mødesteder og et indre miljø.
Han har primært lavet enkeltstående højhuse, men han efterlyser noget nyt og bedre, der knytter mennesker og byer sammen. Han ser værdierne i det klassiske byggeri fra årtierne omkring år 1900, men han foretrækker den moderne arkitektur og rumoplevelse.
Skel mellem rig og fattig
Det bemærkelsesværdige er ellers, at det nøjagtigt er den klassiske byggestil og boform, der er en stærkt voksende interesse for i Tyskland.
Der skal være en flot, gammel facade med stuk over vinduerne og så et gårdhavemiljø bagved. Især yngre singler og familier strømmer til den slags boliger, og mange af de hæslige karréer fra efterkrigstiden bliver revet ned eller brugt af flygtninge og personer med lave indkomster. Nutidens slum.
Den amerikanske arkitekt Daniel Libeskind har i Berlin forsøgt at løse skismaet mellem gammelt og nyt med et seks-etagers luksusbyggeri, men han kritiseres for at forværre problemerne, fordi bygningen af den art skaber endnu større skel mellem befolkningsgrupperne.
I forbindelse med det nyeste højhusbyggeri, ECB-bygningen i Frankfurt, er der de seneste år bygget talrige byhuse på begge sider af floden og i gåafstand fra ECB. Det er moderniserede og forvoksede Hellerupkasser i 4-6 etager og med cirka fire familier på hver etage.
Et klart alternativ
Der er plads omkring dem, og de er et klart alternativ til parcelhuse, højhuse og karréer. Den type huse er dukket op i flere tyske byer i den sidste halve snes år – som i Danmark – og de giver måske et bedre by- og boligmiljø end det, vi er vant til. Men de har dog ikke det private gårdhavemiljø, som mange huse med klassiske facader havde i årtierne, hvor de moderne samfund blev grundlagt for godt 100 år siden. Og de er ikke for den brede befolkning.
Alligevel bevæger vi os måske hen mod byggeriet og byplanlægningen for godt 100 år siden, som en af de tyske arkitekturkritikere, Rainer Haubrich, for nylig udtrykte det ved tildelingen af en arkitekturpris.
Den netop afdøde arkitekt, Frei Otto, der lavede det bemærkelsesværdige telt over Olympiaparken i München, designede ikke bare en række lette og flytbare "tage."
Han forsøgte hele sit liv at arbejde for en social og menneskelig arkitektur. Han gik ind for økologi, før det blev moderne, og han byggede i 1967 sit eget passive solarhus. Hans koncept var "mindre er mere" (weniger ist mehr), og det gjaldt materialer og beton – og boligstørrelser. Han modtager posthumt Pritzker-prisen til maj.
