Antallet af trafikdræbte skal endnu længere ned
I 2012 blev ikke færre end 167 personer dræbt i trafikken. Det er naturligvis 167 for mange. Men det er trods alt glædeligt, at tallet er faldende, og nu er det laveste siden 1930 – på trods af, at der er kommet en del mere færdsel siden dengang.
Det fortsatte fald i antallet af trafikdræbte skyldes en stor indsats fra alle sider. Fagbevægelsen har været aktiv og har sammen med Sikre Veje sat politisk fokus på sikkerhed for vejarbejdere, hvilket ad flere omgange har ført til handling og bedre sikkerhed for kollegerne på vejen.
Myndighederne i kommunerne og statens Vejdirektorat er aktive og arbejder sammen med os i branchen på at forbedre sikkerheden.
Politiet med flere gør en indsats. Og vejens brugere, for eksempel lastvognfolkenes i Dansk Transport & Logistik, sætter fokus på sikkerhed og på at køre sikkert.
Det hjælper alt sammen; men – men - men – vi skal meget længere ned.
Ud over antallet af dræbte så kom 3.778 personer til skade i 2012, og antallet af uheld i forbindelse med vejarbejder, hvor vores kolleger har deres daglige arbejder, steg faktisk fra 2010 til 2011 – fra 216 til 273, men faldt så heldigvis fra 2011 til 2012 – fra 273 til 253, viser helt nye tal fra Vejdirektoratet.
Det tal er også alt for stor.
Jeg tror, at alle fornuftigt tænkende mennesker kan forestille sig, hvordan det må påvirke en vejarbejder, at arbejde et sted, hvor man ved, at risikoen er stor, og hvor der hvert år sker 253 ulykker – heraf de fire dødsulykker. Det kan vi simpelthen ikke byde vores kolleger, der dagligt arbejder med at forbedre forholdene på de danske veje.
Vi ved, at i en fjerdedel af alle uheld spiller vejens indretning og udstyr en rolle.
Og i en undersøgelse, som Sikre Veje foretog i 2012, viste det sig, at kommunale landeveje i mange tilfælde har betydelige mangler og generelt udviser tegn på at lide af nedslidning og manglende trafiksikkerhedsmæssig vedligeholdelse.
Overfører vi undersøgelsens resultater til landsplan svarer det til, at der alene på de kommunale landeveje er 11.000 til 12.000 forhold, som burde bringes i orden, for at disse veje kan yde det bidrag til færdselssikkerheden, som de er designet til.
Skal vi have færre ulykker og uheld – og det skal vi – skal vi altså ikke alene arbejde målrettet og systema-tisk med værnemidler, kontrol, bøder og kampagner.
Vi skal også sikre os, at standarden på de danske veje lever op til en høj trafiksikkerhedsmæssig standard, ikke mindst på de kommunale veje. Det har vi trafikanter krav på. Ingen skal udsættes for unødig risiko, fordi der skal spares.
Det fremgår med al uønskelig tydelighed, hvad der kan ske, når et autoværn for eksempel ikke er sikret med stødpude i den ene ende – så kører bilen tværs igennem, og det er et under, hvis ingen kommer alvorligt til skade.
Men også manglende afstribning, manglende kantpæle, manglende gadebelysning, som er sparet væk, eller manglende pasning af rabatten, trafikfarlige træer, beplantning der hindrer frit udsyn, vand på kørebanen osv. kan være med til at skabe livsfarlige situationer.
Derfor appellerer vi i Sikre Veje til, at politikerne – ikke mindst dem der er på valg i kommunalvalget til november – tænker sikkerhed ind, når de bevilger penge til vedligehold og anlæg af veje.
For det er langt det bedste og billigste at gøre det, når man alligevel er derude end at rette op senere, når tingene er forfaldet – eller ulykken er sket!
Vi kan ikke være andet bekendt.
