Frihandelsaftale vigtig for byggeriet
Det nordamerikanske marked vil kunne give dansk byggeeksport et godt stød fremad, specielt hvis en frihandelsaftale kommer på plads
Det nordamerikanske marked vil nemlig ifølge en ny undersøgelse fra Global Construction Perspectives and Oxford Economics, stige med hele 40 procent frem til 2025.
Lederen af det internationale kontor i Dansk Byggeri, Henriette Thuen siger til Licitationen:
- Det er meget vigtigt at der falder en frihandelsaftale på plads, ikke kun for Danmark som helhed, men også for byggeriet. Her kan man nemlig inden for flere felter få rigtig god gavn af en aftale til at øge eksportandelen, siger hun.
Eksporten falder
Generelt er den danske byggeeksport faldet i de senere år, og for entreprenørdelen, altså den udførende, var omsætningen i 2011 på 11,2 mia. kroner og den faldt i 2012 med 14 procent til 9,6 mia. kroner.
Flere projekteksportører har valgt at trække sig på svære markeder for at samle ressourcerne på færre og mindre risikofyldte markeder. Det betyder et fald i omsætningen i både Asien, Afrika og EU, mens Europa uden for EU ifølge Dansk Byggeris eksportanalyser er steget væsentligt, men desværre ikke nok til at rette op på mistede markeder.
- Det er primært Norge, der trækker op, og det er i øvrigt et billede, vi også genkender fra de mindre udførende virksomheder, siger Henriette Thuen.
Ifølge rapporten om den globale byggesektor er det henholdsvia Kina, Indien og USA, der i de kommende år vil trække den globale byggevækst.
- Der er en række danske firmaer, der opererer i Kina og det øvrige Asien, både inden for eksport af byggevarer og med enteprenør- og rådgivningsydelser, men det er svære markeder at operere på. Derimod mener jeg, at danske virksomheder har gode chancer på det nordamerikanske marked, USA og Canada, som har en kultur, vi er mere vant til, og hvor mange vil kunne hægte sig på andre og få gang i eksporten, siger hun videre.
Og der er god grund til - også som byggevirksomhed, at orientere sig mod nye markeder. For Europas vedkommende forudser rapporten nemlig, at byggeaktiviteten frem til 2025 vil falde med fem procent.
Ved at vippe
Så enten skal man ud og slås med markedsandele, eller også skal man ud hvor der er vækst i markedet, og her forsøge at få foden inden for, selv om det er lidt længere væk.
- Verdens byggeaktivitet ligger på en knivsæg med 52 procent af al byggeaktivitet koncentreret på få lande med store vækstrater. Det regner vi med vil stige med 63 procent frem til 2025, med Kina og Indien som de største vækstmotorer, siger Graham Robinson, adm. direktør, Global Construction Perspectives.
- I 2050 vil der være omkring to milliarder flere, der bor i de store byer, og det vil stille enorme krav til en samlet byggeindustri, fordi der skal udvikles nye koncepter og materialer til at håndtere de store udfordringer til boliger, infrastruktur og til at udvikle bedre byer, siger Bruno Lafont, der er bestyrelsesformand og CE i den globale byggevareproducent Lafarge, i en kommentar til rapporten.
Ulige rammevilkår
Når det gælder problemerne med at få byggeeksporten til at vækste, handler det i lige så høj grad om rammevilkårene.
Forklaringen skal ifølge Dansk Byggeri findes i de rammevilkår, som danske virksomheder har i forhold til deres konkurrenter. Det er ikke nok, at de danske virksomheder har høj teknisk kunnen, særlige teknologier og lang erfaring.
I dag er gode finansieringsmuligheder, lav rente og lang løbetid på lånet konkurrenceparametre, som i stigende omfang er blevet helt afgørende for at vinde en kontrakt.
- For eksempel kan de norske eksportører tilbyde en renteudligningsordning, kaldet CIRR, som gør det muligt at tilbyde kunden en fastrente. Det havde vi også i Danmark indtil 2008, og den bør vi genetablere. På plussiden har vi stadig Eksportkreditfonden (EKF), der giver kunderne mulighed for finansiering af projekter gennem Eksportlåneordningen - en ordning som mange andre lande også tilbyder. Den ordning, som har finansiering fra både det offentlige og private, løber til og med 2015, men bør gøres permanent for at give eksportørerne de samme muligheder, som deres konkurrenter, fastslår Henriette Thuen.
