23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Pihl udbygger et norsk vandkraftværk

Kontrakt på omkring 125 mio. kroner - det islandske datterselskab skal udføre arbejdet

Pihl har netop skrevet kontrakt med det norske Eidsiva Vannkraft AS om udvidelse af Braskereidfoss Vandkraftværk i Glomma syd for Elverum, cirka 160 km nordøst for Oslo. Det er Pihls islandske datterselskab, Istak, der skal udføre jordarbejder, udgravning og sprængning af tunnel samt opførelse af en ny kraftstation.

Der er tale om en kontrakt til en værdi af cirka 125 mio. kroner.

Pihl har beskæftiget sig med vandkraftværker siden 1950’erne, først i Island og siden i Grønland. Udvidelse af det eksisterende kraftværk fra 1978 har stor betydning.

Dels fordi produktionen øges med cirka 40 procent, men også fordi der med udvidelsen skabes mulighed for at drive og opdatere det gamle anlæg uden at miste produktion.

Gang i flere projekter

Pihl har i en årrække udført forskellige infrastruktur- og havneopgaver i Norge.

I øjeblikket udfører Pihl fem vej- og tunnelprojekter for Statens Vegvesen og to havneprojekter for Kystverket. Opgaverne udføres af Pihls islandske datterselskab, Istak, der har stor erfaring med anlægsopgaver og de tekniske udfordringer, der er forbundet med at udføre anlægsopgaver under forhold som i Island, Grønland og Norge.Pihl forventer at påbegynde arbejdet medio august 2013. Hovedparten af Pihls arbejde udføres i 2014.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141